Selsø-Lindholm Gods ved Roskilde søger uddannet skytte / Herregårdsjæger til at forestå jagtvæsenet på Godset.
Vi søger en kommercielt indstillet skytte som kan overtage ansvaret for jagten på Godset. Stor interesse for jagt, stærk samarbejdsvilje med de øvrige ansatte på Godset, god og kundeorienteret høflig omgang med vores jagtkunder, solide ledelseskompetencer i omgangen med de mange loyale medhjælpere på vores jagter, stærkt organisationstalent samt selvstændig arbejdsplanlægning er nogle af de væsentlige kriterier for en succesfuld ansøgning til denne stilling.
Selsø-Lindholm jagtvæsen har en lang tradition indenfor udførsel af bæredygtig og ansvarlig jagt, med fokus på afholdelse af fasan- og andejagter, trykjagter på daa- og råvildt samt enkeltafskydning af modne bukke og dåhjorte. Der lægges derfor vægt på erfaring med fasanudsætning, selvstændig jagtplanlægning og -afholdelse, råvildt- og hjortevildtforvaltning samt løbende terrænpleje og udvikling af biotopplaner.
Udover Godsets egne private jagter ønskes salg af dagjagter samt udvikling af eventuelle nye aktiviteter som naturoplevelser i forbindelse med Godsets salg af events og ferieophold på "Det lille slot" i Abbetved. Tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere og udførsel af arbejdsopgaver ved godsets øvrige driftsgrene, især omkring vedligeholdelse af boliger, udenfor jagtsæsonen i perioden februar-juni må påregnes.
Stillingen er en fuldtidsstilling med funktionær aflønning og inkluderer bolig på godset. Løn efter aftale.
Tiltrædelse senest 1. maj 2025.
Ansøgning med relevante bilag sendes inden 31. januar 2025 på mail til [email protected].
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Philip Baron von Malsen-Plessen [email protected]
Niels Otto Lundstedt (Skovadministration) [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir