Slagtermester søges til SuperBrugsen i Vamdrup
SuperBrugsen Vamdrup:
Du bliver en del af en butik med 45 medarbejdere. Butikken ligger placeret centralt i Vamdrup - ikke langt fra stationen – og tæt på motorvej E45. Vi er en travl butik med dygtige medarbejdere, som hver dag står klar til at hjælpe vores mange kunder. Vi afvikler hen over året forskellige aktiviteter, som du også bliver en del af.
- Har du faglig stolthed, og vil have ansvar for din egen slagterbutik hos Danmarks største detailkæde?
- Vil du arbejde i en af Danmarks førende slagterafdelinger, og fortsat være med til at udvikle SB Slagteren i SuperBrugsen?
- Og være en del af lederteamet i en ansvarlig kæde, hvor det skal være nemt for vores kunder at handle?
SuperBrugsen Vamdrup søger en kompetent slagtermester, der får ansvar for, at kunderne får en god og inspirerende oplevelse. Vi brænder for at gøre en forskel for vores kunder, og som slagtermester er din succes betinget af slagterbutikkens drift, udvikling og medarbejdernes trivsel. Afdelingen består af 1 mester og 3 delikatessemedarbejdere og 3 deltidsmedarbejdere.
Få indblik i din nye hverdag
Som slagtermester er din opgave hver dag at sikre en salgsklar og indbydende slagter, der lever op til vores slagterkoncept; SB Slagteren - og giver kunderne den ekstra service, der overgår deres forventninger. Det indebærer, at du:
- Tilbyder kunderne gode og lækre varer i salgsklare bokse, der afspejler kundens behov både først og sidst på ugen
- Rådgiver, betjener og inspirerer kunderne til retter og serveringsforslag - gerne med vin, der passer til
- Har fokus på hele måltidsløsninger og frokostretter
- Er ansvarlig for produktion, egenkontrol, salg, arbejdsplaner i afdelingen
En mindre men væsentlig del af din rolle er at deltage i ledermøder omkring strategien for butikken og motivere og udvikle dit team. Med SuperBrugsens stærke lokale forankring, er din kontakt med kunderne særdeles vigtig. Du bruger derfor tid på at skabe en god relation og sikre, at butikken lever op til de værdier og den ånd, SuperBrugsen er kendt for.
Sæt dit præg på butikkens fremtid
I samarbejde med lederteamet får du friheden til at sætte dit præg på butikkens sortiment og skabe dine egne mærkbare resultater. Samtidig får du et meget selvstændigt job med solid mulighed for faglig og personlig udvikling og mange personalegoder. Vi tilbyder en løn efter kvalifikationer og personalekøbsordning for dig og din husstand, ligesom Coop Ferie giver dig mulighed for at leje attraktive feriehuse til fordelagtige priser.
Kvalitetsbevidst og serviceminded slagter med faglig stolthed og glimt i øjet
- Du er uddannet slagter eller har erfaring som slagter, gerne fra detailbranchen
- Du har kendskab til planlægning af produktion, samt kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Du kan dit håndværk og dine udskæringer
- Du har ambitioner om at videreudvikle dig i jobbet, samt at udvikle butikkens slagterafdeling
- Du arbejder med faglig stolthed og elsker at lave mad
- Du er dynamisk anlagt, og kan udnytte de muligheder der er for at sælge endnu flere varer
Din personlighed er lige så vigtig som dine faglige kvalifikationer, og det er derfor afgørende, at du er selvkørende og har fokus på høj kvalitet og service. Du ved, hvad god kundeservice indebærer og går forrest for at sikre, at kunderne får en god oplevelse. Endelig har du dit gode humør med på arbejde, og kunderne kan mærke, at du arbejder med det, du er bedst til.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Uddeler Allan Bruun på tlf.: 28 70 78 73
Send din ansøgning via ”Søg job” senest d. 31. oktober 2024
Da vi indkalder egnede kandidater i takt med, at vi modtager ansøgningerne, anbefaler vi dig at sende ansøgning samt CV hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig
I SuperBrugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Kom tæt på lokalmiljøet i Danmarks største supermarkedskæde
I SuperBrugsen ønsker vi at være tæt på kunderne og være en del af lokalsamfundet. Vores kunder skal kende os og de skal kunne finde varer fra lokale producenter i deres butik, samtidig med, at vi støtter lokale initiativer. I SuperBrugsen er der også plads til at prøve nye ideer af og som Danmarks største supermarkedskæde er der masser af udviklingsmuligheder for at skabe din karriere i SuperBrugsen.
Bliver du ansat i SuperBrugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 900 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.