Bygningsdrift i Teknik- og Miljøforvaltningen søger en dygtig kollega til drift og vedligehold af kommunens 40 springvand og ca. 130 drikkeposter. Stillingen er en fast fuldtidsansættelse.
Bygningsdrift i Teknik- og Miljøforvaltningen varetager daglig drift og vedligehold af alle bygninger i parker og på kirkegårdene, kommunale driftspladser, bemandede legepladser og offentlige toiletter.
Vi er en lille sammentømret enhed på 14 personer, som består af faglige teknikere, håndværkere og administrative medarbejdere, der udover selve bygningsdriften også forestår drift og vedligehold af byens springvand og drikkeposter. Det er denne opgave, vi søger en dygtig kollega til.
Om jobbet
Du bliver en del af et mindre team, der udover dig består af to faste springvandsteknikere og en sæsonansat medarbejder. Sammen med dine kollegaer skal du servicere springvand af varierende kompleksitet over hele byen fra Gefion over Storkespringvandet til Jyllingevej Pumpestation. Her er din vigtigste opgave at sikre, at kommunens springvand fungerer og er rene.
Vi praktiserer sidemandsoplæring, og du kan forvente en oplæringsperiode, hvor du vil blive sat ind i de forskellige arbejdsopgaver.
Dine primære opgaver:
Derudover skal du lejlighedsvis:
Faglige kompetencer og erfaring
Vi forventer, at du er uddannet håndværker, gerne smed eller VVS’er. Du har bred erfaring med praktiske håndværksopgaver og har eventuelt arbejdet med springvandsteknik, vandrensning eller lignede. Du har kørekort.
Du har grundlæggende IT-kundskaber på brugerniveau indenfor Microsoft 365, da hverdagen også består i korrespondance pr. mail samt forskellige registreringsopgaver med IT-værktøjer.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for styring og service af PLC-systemer. Da arbejdssproget er dansk, er det vigtigt, at du mestrer dansk både mundtligt og skriftligt.
Herudover har du:
Du vil have stor indflydelse på planlægningen af din egen arbejdsdag. I jobbet får du stor indsigt i den meget forskelligartede opgaveløsning, som er en del af at understøtte driften af byen.
Vi tilbyder
Hos os får du dygtige og engagerede kolleger, som lægger vægt på samarbejde, videndeling og fællesskab. Omgangstonen er uhøjtidelig med et tvist af humor og opfindsomhed. Vi er en dynamisk arbejdsplads med højt til loftet, der lægger vægt på godt samarbejde, udviklingsmuligheder for den enkelte og resultater, der rykker for København. Vi har til huse i smukke omgivelser på Bispebjerg Kirkegård på Frederiksborgvej 125, 2400 København NV.
Din arbejdsuge bliver gennemsnitligt på 37 timer inklusive frokostpause. Vi har flekstid, men forventer, at du er indstillet på at møde tidligt om morgenen for at koordinere med dine kollegaer. Springvandssæsonen ligger i marts-september. Du kan derfor forvente en lidt højere arbejdsbelastning i denne periode, som afspadseres løbende. Mødested er Rådvadsvej 64 ved Bispebjerg kirkegård. Arbejdspladsen er i hele København.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse er den 1. februar 2025, eller efter aftale.
Mere information
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Ulrich French på 24 65 68 36.
Søg via linket senest mandag den 25. november 2024
Vi forventer at afholde samtaler i uge 49.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir