Har du hænderne skruet ordentligt på? Og har du mod på at arbejde med en stor maskinpark? Så er det måske dig, vi mangler på værkstedet!
Om jobbet
På værkstedet i Hjørring vedligeholder vi en stor maskinpark bestående af lifte, trucks, landbrugsmaskiner og alle slags entreprenørmaskiner. Som smed kommer du primært til at udføre smedeopgaver som at svejse, klippe og bukke m.m. samt mindre reparationer på maskiner og vedligeholdelsesarbejde på vores udlejningsmateriel. Hverdagen på værkstedet foregår ofte i højt tempo, og du vil møde mange forskellige typer af opgaver.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet smed og har erfaring med at arbejde med maskiner og materiel. Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat og trailerkørekort.
Som person er du løsningsorienteret, kvalitetsbevidst, og du har gode samarbejdsevner. Du arbejder effektivt og er god til at holde overblikket. Derudover trives du i en til tider travl hverdag med varierende arbejdsopgaver.
Vi tilbyder
På værkstedet i Hjørring bliver du en del af en arbejdsplads med en humoristisk og uformel kultur samt et højt fagligt niveau. Du får en alsidig hverdag med spændende udfordringer og gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Hertil kommer konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.
Interesseret?
Synes du, at stillingen lyder interessant, og kan du se dig selv som en del af holdet i Hjørring? Ansøg hurtigst muligt via formularen herunder.
Vi ønsker stillingen besat snarest og holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Hougaard på telefon 30858542.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir