Er du som pædagog engageret i arbejdet nede i børnehøjde og sætter du fagligheden i fokus, så er du måske vores nye kollega. Vi søger en pædagog på 34 timer med opstart d. 1. april 2025. Vi er stolte af vores børnehave og de værdier, vi hver dag arbejder ud fra for at give vores børn de bedste forudsætninger for udvikling, læring, dannelse og trivsel. Vi er på ture ud af huset, har bevægelse, sang, fællesskab og gode relationer som en selvfølge i hverdagen. Vi er i begyndelsen af en strukturændring grundet et varierende børnetal, som søsættes i foråret. Du vil derfor komme i en personalegruppe, som står i en forandringsproces, hvor vi ser frem til at du bidrager med din pædagogiske faglighed. Vi skal arbejde med tre grupper, hvor de 3-4 årige er fordelt på to grupper, mens de ældste er samlet i en gruppe. I Brombærhaven vægter vi den faglige sparring omkring vores praksis og det enkelte barn, samt gruppen. Som pædagog i Brombærhaven er du med til at præge den pædagogiske faglighed. Vi har skabt de organisatoriske rammer, herunder forberedelsestid, som gør at vi kan prioritere og planlægge det pædagogiske arbejde til gavn for børn, forældre og vores egen arbejdsglæde.
Vi forventer at du:- Er anerkendende, lydhør og empatisk overfor både børn, forældre og kollegaer som en selvfølge
- Vægter og bidrager positivt til det kollegiale, samt til Brombærhaven som institution
- Arbejder ud fra den styrkede pædagogisk læreplan og bidrager til udviklingen, praksis og evalueringen af denne
- Er mødestabil, omstillingsparat og fleksible i hverdagen
- Kan være en tydelig, loyal og nærværende rollemodel
- Kan indgå i forskellige lege, støtte og udvikle børnenes legekompetencer, og at du kan skabe varierende læringsmiljøer efter børnenes behov
- Har fokus på et tillidsfuldt forældresamarbejde, hvor du er opmærksom på din egen ageren og ansvar.
- At du kommunikerer tydeligt og hensigtsmæssigt
- At du kan samarbejde tværfagligt og formulere dig fagligt både mundtligt og skriftligt
- At du ser hvert enkelt barn som unikt, og justerer dig herefter
Det kunne vi godt ønske os:- At du er til udeliv og trives i det fri med mange aktiviteter der har naturen som omdrejningspunkt
- At du har interesse for sprog og det store arbejde der er omkring barnets sprog i børnehavetiden
Det får du hos os:- En gruppe engageret kollegaer der er klar til at byde dig velkommen
- Høj faglighed, stuemøder, personalemøder og forberedelsestid udover mødeplanen
- Et hus hvor vi skal være optaget af at lære i fællesskab og at understøtte hinandens kompetencer, så vi sammen bliver det bedste team for hinanden og for børnene
- Et hus som bygger på et godt og solidt forældresamarbejde. Vi har en positiv, imødekommende og engageret forældregruppe som vi værner om.
- Et tæt samarbejde med dine gruppekollegaer om praksis og børnenes trivsel og udvikling.
- Et hus hvor der er fokus på et godt læringsmiljø, hvor der er plads til alle, og hvor alle børn opnår erkendelse af at de er noget værd.
Er du pædagog, kan se dig selv i ovenstående og klar til at blive ansat i en børnehave, hvor både børn, forældre og vi selv trives, så send din ansøgning til os.
Hvis du er interesseret i at se og høre mere om Brombærhaven, så vil der være en rundvisning mandag d. 20. januar kl. 16.00.
Ansøgningsfrist d.6. februar 2025. Ansøgningssamtaler vil finde sted torsdag d. 20. februar 2025. Hvis du ikke hører fra os inden, er stillingen besat til anden side.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV, uddannelsespapirer, udtalelser m.v., og blive klogere på, hvad du brænder for, og hvad du kan tilbyde. Du kan søge via dette link
Ansøg job: Smilende og dygtig pædagog søges | Jobindex eller ved at sende dit cv samt ansøgning til leder Louise Hundahl:
[email protected].
Ansættelsesvilkår: Pædagog på 34 timer. Løn og ansættelse i henhold til lønaftale gennem LDD -Landsorganisationen Danske Daginstitutioner.
Overenskomst gennem Bupl og LDD. Ydereligerer oplysninger kan fås ved henvendelse til leder Louise Hundahl:
[email protected]Vi glæder os til at møde dig.