1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. København
Nyt job

Statens Museum for Kunst

SMK søger medarbejder til ramme- og snedkerværksted

Fuldtid

Permanent

Sølvgade 48, 1307 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2795701
|
Indrykket i dag
SMK søger medarbejder til ramme- og snedkerværksted



Statens Museum for Kunst (SMK) søger en dygtig snedker, konservator eller lignende med speciale i strukturel stabilisering og bearbejdning af træ til en nyoprettet, fast stilling i afdelingen Bevaring & Naturvidenskab.



Vi kan tilbyde en arbejdsplads i skønne omgivelser på Danmarks hovedmuseum for billedkunst, som har landets største kunstsamling, som vi i afdelingen har et ansvar for at bevare og sikre.



Afdelingen har 16 faste medarbejdere samt et skiftende antal projektmedarbejdere og praktikanter fordelt på fem faglige sektioner: Konservering af hhv. maleri, kunst på papir og nutidskunst/skulptur, kunsthåndtering, et teknisk-analytisk fotoatelier, samt et laboratorium, hvor heritage scientists udfører konserveringsrelaterede og kunstteknologiske analyser. Der forskes i materialer og bevaring.

En del møder og kommunikation i afdelingen foregår på engelsk, men arbejdssproget er primært dansk.



Stillingen er tilknyttet konserveringen, og du vil blive ansvarlig for vores ramme- og snedkerværksted.



Arbejdsopgaver

Arbejdet vil variere og består blandt andet af:

  • Fremstilling af mikroklimarammer og tilpasning af disse til eksisterende prydrammer.
  • Strukturelt/stabiliserende arbejde på kunstværker fra samlingen, herunder maleriers blændrammer og prydrammer samt lejlighedsvist fx panelmaleri, træskulptur eller andre genstandstyper.
  • Overfladebehandlinger.
  • Dokumentation og rapporter.
  • Fremstilling af arbejdsrammer m.v. til understøttelse af øvrigt arbejde i afdelingen.
  • Vedligehold og indkøb til – samt løbende optimering af – snedkerværksted.


Opgaverne vil blive udført i tæt samarbejde med vores konservatorer på de øvrige fagområder.



Kvalifikationer

Vi ser gerne, at du:

  • Er uddannet møbelsnedker, konservator eller tilsvarende med speciale i træ
  • Har håndværksmæssig erfaring med bearbejdning og stabilisering af træ og med fokus på detaljen og et højt fagligt og etisk niveau i opgaveløsningen
  • Har videregående, museal erfaring med restaurering af genstande og/eller konserveringsarbejde på kulturarvsgenstande af træ – eller som minimum interesse i at opbygge denne
  • Er grundig, struktureret og omhyggelig i arbejdet
  • Er nysgerrig, imødekommende og god til at samarbejde, også på tværs af fagligheder
  • Kan arbejde selvstændigt, herunder tilrettelægge og prioritere de forskellige opgaver efter egne og andres deadlines inden for den aftalte arbejdstid
  • Trives med en hverdag, der veksler imellem fysisk og administrativt arbejde
  • Behersker engelsk som arbejdssprog


SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.



Hvis du får tilbudt stillingen, skal du sikkerhedsgodkendes. Ansættelse sker derfor med forbehold for museets godkendelse af eventuelle informationer, der måtte fremkomme i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen.





Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant statslig overenskomst



Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer om ugen. Fordeling af timerne fastsættes efter aftale.



Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.



Tiltrædelse snarest muligt.



Ansøgning mv.

Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under "jobs" følger anvisningerne.



Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.



Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest den 19. januar 2025.



Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4.



Om SMK

SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring. Se mere på www.smk.dk.



Spørgsmål

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bevaringschef Pil Rasmussen på 25527130.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konservator
København
Konservator
Hovedstaden
Snedker
København
Snedker
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Power Group ApS

    Tømrer Søges til Fastansættelse i København - God Lønpakke og Fastansættelse

    Fuldtid

    Njalsgade 21F, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    2300 København, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Njalsgade 21F, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job