1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. København

Statens Museum for Kunst

SMK søger medarbejder til Kunsthåndteringen

Fuldtid

Permanent

Sølvgade 48-50, 1307 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2801656
|
Indrykket for 3 dage siden

SMK søger medarbejder til Kunsthåndteringen

SMK (Statens Museum for Kunst) søger en dygtig og omhyggelig kunsthåndterer til en fast stilling på Statens Museum for Kunst (SMK) og til tiltrædelse 1. april 2025 eller efter nærmere aftale.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads i skønne omgivelser på Danmarks hovedmuseum for billedkunst, som har landets største kunstsamling, som vi i afdelingen har et ansvar for at bevare og sikre.

Du vil være en del af et team på 4 medarbejdere i Kunsthåndtering. Kunsthåndtering er en del af afdelingen Bevaring & Naturvidenskab med 16 faste medarbejdere samt et skiftende antal projektmedarbejdere og praktikanter, der arbejder med konservering, kunsthåndtering samt konserveringsrelaterede og kunstteknologiske analyser og forskning.

En del møder og kommunikation i afdelingen foregår på engelsk, men arbejdssproget er primært dansk.

 

Arbejdsopgaver

  • Løbende installation og nedtagning af kunstværker i museets permanente samling og særudstillinger
  • Klargøring af kunstværker til udlån og deponering
  • Pakning af værker til opbevaring og transport, herunder lejlighedsvist til luftfragt
  • Afsendelse og modtagelse af kunsttransporter fra ind- og udland
  • Intern transport af kunstværker på SMK, fx til museets konserveringsatelier, fotoatelier, udstillinger mm.
  • Placeringsregistrering af værkflytninger
  • Løbende magasinarbejde, herunder pladsoptimering, oprydning, koordinering af rengøring, samlingsrevision
  • Søgning efter – og indkøb af – materialer
  • Lejlighedsvis ind- og udramning af papirværker
  • Lejlighedsvis dokumentation i forbindelse med komplekse værkinstallationer
  • Lejlighedsvise kurerrejser

Opgaverne vil blive udført i tæt samarbejde med resten af kunsthåndteringsteamet og museets øvrige fagligheder, herunder fx inspektører og konservatorer.

Opgaverne kan i perioder være fysisk krævende, og der kan forekomme tunge løft.

 

Kvalifikationer

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med håndtering af kunst, herunder særligt i museal kontekst
  • Er struktureret og omhyggelig i arbejdet
  • Har hænderne godt skruet på, eventuelt med håndværksmæssig baggrund
  • Er nysgerrig, imødekommende og god til at samarbejde, også på tværs af fagligheder
  • Er fleksibel og omstillingsparat i forhold til arbejdsdagens til tider skiftende opgaver
  • Trives med en hverdag, der veksler imellem fysisk og administrativt arbejde
  • Har kørekort kategori B
  • Behersker engelsk som arbejdssprog

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du sikkerhedsgodkendes. Ansættelse sker derfor med forbehold for museets godkendelse af eventuelle informationer, der måtte fremkomme i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant statslig overenskomst.

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer om ugen. Fordeling af timerne fastsættes efter aftale.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Tiltrædelse 1. april 2025 eller efter nærmere aftale.

 

Ansøgning mv.

Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under "jobs" følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV, eksamensbeviser og anden relevant dokumentation.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest den 19. januar 2025, og forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4.

 

Om SMK

SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring. Se mere på www.smk.dk.

 

Spørgsmål

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Kunsthåndteringen Erik Kjærby Jensen på 25527153.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk designer
København
Teknisk designer
Hovedstaden
Kunst, kultur og sport
København
Kunst, kultur og sport
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

    Teknologiinstruktør til Printværkstedet på Det Kongelige Akademis Uddannelser for Arkitektur, Design og Konservering.

    Fuldtid

    Philip De Langes Allé 10, 1435 København K, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Njalsgade 21, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Njalsgade 21, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Vestergade 33, 1456 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job