Hvis du god til motiverende ledelse, at holde styr på økonomien og har du interesse for fremtidens håndtering af farligt affald, så er vi måske den rigtige arbejdsplads for dig. Storkøbenhavns Modtagestation for Farligt Affald (SMOKA) er en ISO-certificeret miljøvirksomhed som prioriterer korrekt og miljørigtig håndtering og bortskaffelse af affald som potentielt er farligt for mennesker og/eller miljøet. Vi afhenter, håndterer og rådgiver om håndtering af alle typer farligt affald og farligt gods fra boliger og virksomheder i 23 kommuner.
Vi søger en dygtig leder til vores driftsafdeling, som håndterer det affald som kommer ind på modtagestationen. Du vil indgå i et ambitiøst lederteam på fire personer, som har fokus på motiverende og effektiv ledelse af virksomheden.
Som driftsleder vil du spille en central rolle i vores organisation og være ansvarlig for centrale kerneopgaver.
Dine ansvarsområder: - Lede og motivere samlet 14 medarbejdere, heraf 12 3F’ere og to HK’ere fordelt i fire teams
- Administrere medarbejdernes arbejdstid, ferie og sygdom
- Fremme godt samarbejde med kunder og internt på tværs af afdelinger
- Opbygge økonomisk indsigt og overblik over afdelingens aktiviteter
- Overholde komplekse regelsæt inden for affaldshåndtering, miljøgodkendelser og brandgodkendelser
Vi forventer, at du: - Er en dygtig og erfaren og motiverende leder med et godt overblik og kan prioritere opgaver effektivt
- Er motiveret for at drive innovative løsninger og processer i samarbejde med vores øvrige afdelinger
- Er god til at samarbejde med ledere og medarbejdere
- Er administrativt stærk og kan håndtere mange forskelligartede opgaver
- Har flair for godt købmandskab
Vi tilbyder: - En dynamisk arbejdsplads, hvor du kan videreudvikle dine ledelsesevner
- Mulighed for at arbejde med miljø og bæredygtighed inden for håndtering af farligt affald
- Et stærkt og fagligt funderet ledelsesteam, der prioriterer godt arbejdsmiljø og positiv udvikling
Interesseret? Hvis du vil vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Lars Møller Larsen på telefon 30 63 69 03 eller på e-mail:
[email protected].
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og være med til at forme en bæredygtig fremtid, så send din ansøgning til os.
Vi ser frem til at høre fra dig!