1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Favrskov

Botilbud Elbæk 1

Social- eller sundhedsfaglig medarbejder søges til gruppe 1 på Botilbud Elbæk

Fuldtid

Permanent

Elbæktoften 9, 8370 Hadsten, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2782904
|
Indrykket for 3 dage siden
Da en af vores erfarne medarbejdere går på pension, søger vi nu en anden dygtig medarbejder til vores tværfaglige team. Du kan f.eks. være pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut, SOSU-uddannet eller besidde en lignende fagprofil, som giver dig gode kompetencer ind i arbejdet med fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere.

Om jobbet
Botilbuddet Elbæk (gruppe 1) i Hadsten søger en medarbejder på 37 t/uge. Det er dog muligt at tilpasse stillingens timeantal ud fra dine ønsker.

Botilbud Elbæk er et specialiseret bosted med plads til 39 beboere, hvoraf gruppe 1 har 19 beboere. Målgruppen er voksne borgere i alderen 18-84 år med nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau, og som i varierende grad har behov for støtte og hjælp ud fra en individuel tilrettelagt tilgang.

Der er høj kompleksitet i arbejdet, idet beboernes udfordringer og støttebehov er meget forskellige. Derfor kommer du til at jonglere med beboernes kognitive vanskeligheder, psykiatriske diagnoser, autisme, syns- og hørehæmning, spasticitet og/eller bevægelseshæmning. Flere af beboerne har også aldersbetingede lidelser, f.eks. gigt, hjertekar-lidelser, diabetes, Parkinson.

Nogle beboere er stort set selvhjulpne, men kan have behov for støtte i dagligdagens struktur. De fleste beboere har behov for hjælp til strukturering af dagligdagens aktiviteter, personlig hygiejne, af- og påklædning og spisning, mens nogle få har brug for massiv hjælp til stort set alle praktiske og personlige gøremål, herunder f.eks. sondeernæring og mobilisering ved loftlift. Praktiske opgaver, f.eks. støtte til oprydning i egen lejlighed, hjælp til økonomihåndtering og støtte/hjælp til personlig hygiejne, er en stor del af hverdagen.

Vi har en voksende gruppe med unge mennesker på Elbæk. Med dem har vi planer om at lave en særlig fokuseret indsats med gruppeaktiviteter på tværs i huset, der kan understøtte arbejdet med sociale kompetencer.

Nogle beboere har arbejde, andre har et aktivitetstilbud, og nogle har det bedst med altid at være hjemme i de vante omgivelser. Alle beboere har hjemmedage, og alle beboere har mål for deres liv, som vi gennem det faglige arbejder støtter dem i at opnå. Elbæk er et åbent hus, og vi arbejder meget på tværs, hvilket også betyder, at vi har faglig sparring på tværs, f.eks. med personale på beboernes aktivitetstilbud.

Vi er netop gået i gang med en ny struktur på Elbæk, så gruppe 1 er to grupper, der er lagt sammen. Vi tror på, at et tættere samarbejde mellem medarbejderne bidrager godt ind i helhedstanken og giver større kendskab til flere beboere og deres pårørende. Personalegruppen er positiv over for den nye struktur, som bl.a. byder på begreber som ressourcepersoner og borgerkonferencer.

Voksenhandicap er en del af Social og Sundhed, Favrskov, hvor vi alle arbejder ud fra Visionen ”Sammen om et sundt og værdigt liv”. På Botilbud Elbæk arbejder vi tværfagligt med afsæt i beboerens ønsker, håb og drømme. Indsatsen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og støtteniveau. Vi arbejder ud fra teorien KRAP og ”Mest muligt i eget liv”. Vi benytter Low Arousal (metode til få beboeren til at slappe af), sansestimulering og neuropædagogik m.m.

Som medarbejder på Botilbud Elbæk vil du blive en del af en tværfaglig medarbejdergruppe bestående af pædagoger, SOSU-hjælpere og -assistenter, ergoterapeuter, socialrådgivere, psykomotoriske terapeuter, omsorgsmedhjælpere, rengøring og to afdelingsledere. Fælles for alle er, at vi brænder for arbejdet med beboerne og de pårørende.

Arbejdstiden ligger alle ugens dage i skiftende dag-, aften- og mellemvagter i tidsrummet mellem kl. 6.45-22.15. Vi er et døgndækket tilbud, hvorfor der også er vagt hver 2. weekend. Jul, nytår, helligdage og sommerferie planlægges særskilt.

Din faglige profil
  • Du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse.
  • Du deler gerne ud af din viden.
  • Du er kreativ og kan igangsætte relevante og stimulerende aktiviteter for beboerne.
  • Du har gerne erfaring med målgruppen.
  • Du har lyst til og gerne erfaring med pårørendesamarbejde.
  • Du ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø med din fagprofessionelle tilgang.
  • Du befinder dig godt i et tværfagligt team og tager initiativ, men kan også arbejde selvstændigt.
  • Du tager ansvar i den fælles opgaveløsning – også når det ikke er fag-fagligt.
  • Du er fortrolig med IT, herunder at journalisere dit arbejde. Du mener, at god dokumentation er vigtigt i arbejdet og kan formulere dig skriftligt og mundtligt.
  • Du arbejder struktureret og systematisk med udgangspunkt i beboernes mål og behov.
  • Du kommunikerer med ordentlighed over for både beboere, pårørende, kollegaer og leder.

Din personlige profil
  • Du er mødestabil, fleksibel og robust.
  • Du er motiveret for at gøre en forskel for mennesker med varig nedsat funktionsevne.
  • Du er løsningsorienteret og evner at finde alternative løsninger.
  • Du har et godt overblik og kan arbejde selvstændigt.
  • Du tror på den gode intention i andres handlinger, men tør samtidig stille spørgsmål til det, du ser – og du tør udfordre ”vi plejer at”.
  • Du er nærværende og har god humor.
  • Du er jordnær med et positivt menneskesyn, der kan inspirere dine omgivelser.
  • Du er villig til at varetage de forekommende praktiske opgaver, der er i et botilbud.

På Botilbud Elbæk kan vi tilbyde
  • en dejlig og alsidig beboergruppe
  • en spændende arbejdsplads i udvikling med fokus på det tværfaglige samarbejde
  • gode fysiske rammer
  • et godt og respektfuldt pårørendesamarbejde
  • stor selvstændighed i opgaveløsning og indflydelse på opgaverne
  • kontinuerlig faglig sparring i personalegruppen
  • gode muligheder for faglig udvikling, kurser og supervision
  • et fagligt dygtigt og engageret personale, hvor borgeren er i centrum
  • et stærkt kollegialt fællesskab.

Kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at modtage din ansøgning

Botilbud Elbæk
Elbæk er etableret 1. september 2016 og er et moderne byggeri med 39 boliger. De 20 af Elbæks boliger er opført som fritliggende rækkehuse uden direkte adgang til fællesrum. De resterende boliger, hvorfra der er direkte adgang til fællesarealer, har også en primær hoveddør fra fortov.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastansættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37 t/uge eller efter ønsket timeantal.

Forventet tiltrædelse: 1. januar 2025, men gerne tidligere hvis muligt.

Samtaler afholdes løbende.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at
  • du til enhver tid kan fremvise gyldigt kørekort.
  • du ikke er straffet for forhold, som gør dig uegnet til at bestride stillingen. Derfor indhenter vi straffeattest ifm. ansættelse.

Hvis du vil høre mere om stillingen, så ring til afdelingsleder Anja Dissing på telefon 20 14 49 59.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
Favrskov
Pædagog
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Favrskov
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - Neurocenter Børn og Unge Sengeafsnit 6 - RHN

    Vil du være med til at videreudvikle pædagogspecialet i højtspecialiseret neurorehabilitering?

    Fuldtid

    Voldbyvej 15, 8450 Hammel, Danmark

    Indrykket i dag

    Så er det dig, vi søger, til to nyoprettede pædagogstillinger i et to-årigt udviklingsprojekt hos Regionshospitalet Hamme Neurocenter, Børn og Unge. Har du lyst til at dykke ned i et spændende special... Læs mere
    Region Midtjylland

    Deltid

    8370 Hadsten, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Rørsangervej 20, 8370 Hadsten, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Vesterskovvej 23, 8370 Hadsten, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Fuglebakken 2, 8382 Hinnerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job