Brænder du for at arbejde med udsatte beboeres recoveryproces? Så har vi lige nu et par ledige stillinger som kontaktperson til dig med sundheds- eller socialfaglig baggrund, fx social- og sundhedsassistent, socialpædagog eller anden relevant uddannelse på bachelorniveau.
Om Botilbuddet Boserupvej
Boserupvej er et socialpsykiatrisk botilbud i Roskilde, der efter servicelovens § 108 yder støtte til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner, pleje, omsorg eller behandling, som de ikke kan få dækket på anden vis.
Boserupvej består af tre områder med ca. 35-37 beboere i hvert område. Beboerne er psykisk sårbare og udsatte med et aldersspænd mellem 25-80 år. Beboerne bor i egen bolig og har desuden fri adgang til fælles opholdsarealer.
Vi støtter den enkelte borger i at få et meningsfuldt og tilfredsstillende liv
Vi er en tværfaglig sammensat kollegagruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere, der alle er ansat som kontaktpersoner for to-fire beboere. I vores dagligdag arbejder vi med recovery, og vi har en rehabiliterende tilgang til beboerne. Vores fokus er på den enkelte beboers ønsker, drømme og mål.
Vi samarbejder med beboeren om at understøtte og videreudvikle deres potentialer og livskvalitet. Vi er bevidste om at se det hele menneske og ikke kun diagnosen. Vi lægger vægt på at skabe rum for brugerinddragelse og samskabelse, så beboeren opnår de bedste betingelser for selvstændighed og ejerskab i eget liv.
Faglige metoder
Vi anvender til dagligt forskellige faglige metoder og tilgange i vores samarbejde med borgerne såsom Recovery og Rehabilitering, psykosocial rehabilitering, NADA, Low Arousal 2 m.v.
Vi tilbyder
Vi forventer, at du som kommende kollega
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til dine kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi søger kollegaer til blandede dag- og aftenvagter. Vi arbejder i et fast arbejdsrul med weekendarbejde hver 3. weekend. Her kender du altid dine vagter min. fire uger frem.
Vi ønsker stillingen besat den 1. marts 2025. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi udvidet straffeattest, ligesom vi tager referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Rasmussen på 29 32 03 21.
Upload din motiverede ansøgning og cv sammen med dokumentation for din uddannelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest søndag den 26. januar 2025
Vi indkalder til samtaler løbende og senest i uge 5.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir