Social- og sundhedshjælpere til Aarhus Friplejehjem Slet
Vil du være en del af fællesskabet på et friplejehjem, hvor høj faglighed går hånd i hånd med medmenneskelig pleje og omsorg, og hvor vi møder hinanden med ligeværdighed og respekt?
Aarhus Friplejehjem Slet søger dygtige social- og sundhedshjælpere til dag eller aften, fordelt på alle ugens syv dage.
Du bliver en del af et moderne plejehjem, hvor vi vægter faglig udvikling, samarbejde og en positiv atmosfære, og hvor vi ønsker at være et fantastisk levested for ældre.
Som beboer på Aarhus Friplejehjem Slet skal man opleve nærhed, omsorg og hjertevarme. Grundværdierne i vores pleje er nærhed, omsorg, rummelighed og individualitet, og vi inspirerer til at leve livet med respekt for den enkeltes ønsker og behov for aktivitet og fællesskab.
Vores forventninger til dig
Vi søger lige præcis dig, som:
Et hjem og en arbejdsplads
Vi tilbyder en enestående mulighed for dig, der vil bidrage til fællesskabet på et moderne friplejehjem og være med til at gøre hjemmet til et godt sted at leve og en god arbejdsplads. Vi deltager alle i måltids-fællesskabet, og hjemmet bærer præg af ledelse i øjenhøjde og en uformel omgangstone, hvor vi alle har ansvaret for det gode arbejdsmiljø.
Du vil få stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst professionelt. Vi har stor fokus på faglighed, videndeling og vægter åbenhed og plads til idéer og initiativer, ligesom du får mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson.
Vi har en aktiv personaleforening, sundhedsforsikring - og fredagsbar.
Praktiske oplysninger
Der tilbydes stillinger på 30-37 timer som udgangspunkt og med arbejdsweekend hver 3. weekend i dagvagt, eller hver 2. i aftenvagt. Hvis du ønsker blandende vagter mellem dagvagt og aftenvagt, vil vi forsøge at imødekomme det.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Julie Rye på tlf.: 29263631 eller mail: [email protected]
Ansættelsessted er Aarhus Friplejehjem Slet, Slet Møllevej 12, 8310 Tranbjerg
Ansøgningen med relevante bilag sendes via link her fra siden.
Ansøgningsfrist: 10. december. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send os din ansøgnings hurtigst muligt.
Tiltrædelse: 1. februar 2025 eller snarest muligt.
Om Aarhus Friplejehjem Slet og Danske Diakonhjem
Aarhus Friplejehjem Slet ligger bynært og med udsigt ud over markerne i Slet. Hjemmet rummer 54 moderne lejligheder, hyggelige fællesarealer, eget køkken og en fællessal, som bliver brugt til både daglige aktiviteter, fester og meget andet. Vi er et attraktivt plejehjem og har stor søgning af nye beboere.
Hjemmet er en del af Danske Diakonhjem, som er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem. I øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Organisationen arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir