1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Hillerød
Nyt job

Bocenter for unge og voksne - Følstruphusene

Social- og sundhedsassistent med fokus på relationer og fælleskab til Følstruphusene, hus C

Fuldtid

Permanent

Nødebovej 40, 3480 Fredensborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2817044
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du social- og sundhedsassistent og har fokus på sociale fællesskaber og er god til relationsdannelse? Så kom til Følstruphusene i Nødebo, hvor vi søger en dygtig SSA.

Følstruphusene, hus C, danner rammen om 11 borgeres hjem og liv. Borgerne har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, bor i egne lejligheder med fælles stue og køkken, og har derfor mulighed for at vælge fællesskabet til og fra.

Hvem er vi?
Vi er en organisation, der vægter det tværfaglige samarbejde højt. Vores mål er, at borgerne oplever en hverdag med selvbestemmelse og selvhjulpenhed, samt mulighed for at føre et sundt og aktivt liv i fællesskab med andre. En del af borgerne befinder sig inden for autismespektret; det betyder, at vi tilrettelægger miljøet og dagligdagen med forudsigelighed, tydelighed og selvstændighed for øje.

Vi arbejder systematisk med borgernes indsatsmål, med faglige metoder og dokumentation og med hver vores faglighed, er vi fælles om kerneopgaven. Det betyder at uanset hvilken faglig baggrund du har, er opgaverne de samme.

Vi dokumenterer i Sensum og arbejder med VUM 2.0 og FSIII i vores dokumentationspraksis.

Og hvad er så kerneopgaven?
  • At borgerne oplever en hverdag med selvbestemmelse, selvhjulpenhed og respekt.
  • Vedligehold og udvikling af borgernes færdigheder, samt grundlæggende omsorg og pleje.
  • Kontaktpersonansvar med ansvaret for den social- og sundhedsfaglige indsats samt administration og praktiske opgaver. Heri tilrettelæggelse af, refleksion over, samt evaluering af den faglige indsats.

Vi forventer, at du
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Bidrager med din faglige viden til at skabe bedste muligheder for livskvalitet og udvikling for borgerne.
  • Har lyst til at dele din viden om somatikken med os – og arbejde sammen mod fælles mål, der tager udgangspunkt i borgerens behov.
  • Har en veludviklet mentaliseringsevne og møder borgerne med empati, respekt og anerkendelse for deres individuelle personligheder og integritet.
  • Gerne erfaring med fx
    • Demens og udredninger for demens
    • Dysfagi
    • Diabetes
    • Forebyggelse og sammenhængen mellem livsstil og sygdom
    • Relationsdannelse og totalkommunikation

Os som team
Vi er en gruppe engagerede, flerfagligt velfunderede medarbejdere, som gerne vil sige velkommen til dig. Vi går ind for forskellighed – vi vil gerne favne de forskellige fagligheder og personligheder vi møder og arbejde mod et fælles mål sammen. Vi mangler netop dig, der har en faglighed inden for det somatiske område, så vores team fremadrettet kan blive stærkere.

Hos os får du
  • Godt individuelt tilrettelagt introforløb
  • Kontaktpersonsrolle for 2-3 beboere
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • Sparring med husets anden SSa, samt Bocentrets sygeplejerske
  • Fokus på faglighed og ikke mindst tværfaglighed
  • Arbejde med at skabe relationer og mulighed for at arbejde med længere borgerforløb.

Hvor og hvornår?
Følstruphusene ligger meget smukt i Nødebo på bredden af Esrum Sø, ca. 7 km fra Hillerød.

Vi arbejder i tidsrummet 6:30-23 i vagter af 8 timers varighed og arbejder hver anden weekend. Dette svarer til ca. 17 arbejdsdage på 4 uger. Der er envidere mulighed for at tilvælge vagter op til 16 timers varighed.

Er det dig?
Kan du møde borgerne med anerkendelse, være observerende, analytisk og nysgerrig på borgerne, deres udviklingsmuligheder og livshistorie, så søg flere oplysninger på vores hjemmeside eller ring til afdelingsleder Christina Svarrer på telefon 72 32 60 95 og få en snak.

Stillingen er på fuld tid og vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Hillerød
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
SSA
Hillerød
SSA
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Nordsjællands Hospital (Hillerød)

    Endokrinologisk & Nefrologisk afsnit på Hillerød Hospital søger social- og sundhedsassistent

    Fuldtid

    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Milnersvej 41C, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Milnersvej 37D, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job