1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Gladsaxe
UDLØBET

CFD

SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER – BOLIGERNE OKTOBERVEJ, SØBORG

Fuldtid

Permanent

Oktobervej 22A, 2860 Søborg, Danmark

SE PÅ KORT
Cfd
ID: 2672756
|
Indrykket for 124 dage siden

Boligerne Oktobervej er på udkig efter tre nye social- og sundhedsassistenter, som i samarbejde med kollegaer, beboere,pårørende og en ny ledelsevil være med til at understøtte og sikre den enkelte beboers trivsel hos os. Vi ser trivsel som en forudsætning for udvikling, læring og forbundethed.

Vil du stille din faglighed, dine erfaringer og din dømmekraft til rådighed og på spil, for at understøtte og byde ind i fællesskabet på Boligerne Oktobervej? Så er du måske en af vores nye social- og sundhedsassistent-kollegaer!  

Boligerne Oktobervej

Vi er Danmarks største botilbud henvendt til voksne, der er døve, har døvblindhed eller har et betydeligt høretab, som har brug for særlig støtte.Beboerne har deres egne lejligheder, som ligger i forbindelse med hjemlige og hyggelige fællesarealer. 

Beboerne har forskellige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Deres behov for støtte og pleje er meget individuelle, og derfor favner arbejdsopgaverne bredt. Men overordnet er vores mål at give alle uanset forudsætninger en tryg hverdag med fokus på medbestemmelse og størst mulig selvstændighed.  

Boligerne Oktobervej består af fem huse med i alt 52 pladser: Unohuset, Hus 22, Hus 26 og Hus 28 samt Hus 33.

Du kan også læse lidt mere overordnet om CFD's døgntilbud her.

Vi er en arbejdsplads med dybe rødder og stolte traditioner pådet specialiserede socialområde, som fortsat har ønsket om at udvikling og fornyelse, i en foranderlig tid.

Vi har en stærk kommunikativ faglighed, med afsæt i tegnsprog, støtte og omsorg, visuelle trivsels- og læringsmiljøer og individuelt tilpasset kommunikation. I de kommende år skal vi styrke det fællesfaglige grundlag.

I 2025 vil alle medarbejdere således indgå i en tværgående kompetenceudvikling med fokus på beboernes trivsel, håb og mestring af eget liv med afsæt i en recovery-orienteret rehabiliteringstankegang.

Vi er en del af CFD, som er en selvejende nonprofit organisation, hvor du får omkring 400 kolleger. CFD er også Danmarks største arbejdsplads for døve.

Ønsker til dig som vores kommende kollega

Vi søger dig, som er uddannet social- og sundhedsassistent. Dig, som tror på, at det er ved hjælp af alles faglighed og indsats, at vi lykkes med kerneopgaven. Dig, som har sundhedsfaglig viden om og erfaring fra det specialiserede socialområde. Dig, som vil bringe dine kompetencer i spil i fællesskabet med social- og sundhedsassistenter og andre faggrupper som socialpædagoger, ergoterapeuter m.m.

Dig som vil være med til at styrke vores sundhedsfaglige profil og arbejde for, at vi får skabt mere lighed i sundhed for beboerne på Boligerne Oktobervej. 

Og dig, som har lyst til at arbejde på en tosproget arbejdsplads, hvor tegnsprog er et bærende element i kommunikationen med beboere og kollegaer. Hvis du ikke kan tegnsprog, vil du lære det på CFD’s interne tegnsprogsuddannelse.

Hvis du ikke er social- og sundhedsassistent? 

Vi er et socialpædagogisk tilbud, men vi tror på, at vores indsats og faglighed kan styrkes af andre perspektiver. Så hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund, men tænker, at du kan se dig selv i vores fællesskab, er du meget velkommen til at sende os en ansøgning.

Her må du gerne reflektere over, hvordan netop din faglighed kan styrke fællesskabet og understøtte beboernes vej mod størst mulig trivsel, læring og udvikling.

I øjeblikket søger vi også uddannede socialpædagoger til vores huse. Se opslaget her.

Hvad tilbyder vi?

Vi har tre stillinger på mellem 32 og 37 timer om ugen i vores huse i Boligerne Oktobervej. Vi arbejder i blandet dag- og aftentjeneste, med arbejde hver anden weekend, og der er også mulighed for vågent natarbejde og rådighedstjeneste.

Boligerne Oktobervej er en arbejdsplads med fokus på trivsel, hvor den enkelte medarbejder bliver inviteret ind i løsninger og prioriteringer i forhold til arbejdsvilkår og praksis og hvor friheden til at bruge sin dømmekraft er en forventning.

Hos os får du

  • en nærværende og tilgængelig ledelse, der stiller høje krav til dig og dine kollegaer  
  • engagerede kolleger, både døve og hørende, der i fællesskab vil det gode arbejdsmiljø med personlig og faglig udvikling og med et skarpt fokus på trivsel og relationer
  • løbende supervision på den faglige opgave og på rollen som kontaktperson, som, vi mener, er en forudsætning for at lykkes og for at understøtte den enkelte og fællesskabets trivsel
  • løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst imellem FOA og CFD

Åbent hus og praktisk info 

Hvis du er blevet nysgerrig, er du meget velkommen til at komme til åbent hus tirsdag den 13. august fra 15.00 til 18.00 på Oktobervej 22, 2860 Søborg.

Her vil du have mulighed for at se de enkelte huse, stille en masse spørgsmål og hilse på nogle af beboerne, kollegaerne og ledelsen.Du er også meget velkommen til at tage andre med, som måske kunne være interesserede.

Hvis du i øvrigt vil vide mere eller har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte daglig leder i Hus 28 Kristian Prom på tlf. 5171 4316 eller daglig leder i Hus 26 Steffen Jensen på tlf. 2223 2037.

Send din ansøgning senest torsdag den 15. august via knappen "Ansøg dette job."

Skriv gerne, hvis du har særlige ønsker mht. hvilket hus, du kunne tænke dig at arbejde i; om du vil arbejde i 32 eller 37 timer om ugen; og om du helst vil arbejde om natten.

Fredag den 16. august indkalder vi til første runde samtaler, som bliver afholdt mandag den 19 og tirsdag den 20. august.

Vi afholder anden runde samtaler onsdag den 21. og torsdag den 22. august.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Gladsaxe
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
SSA
Gladsaxe
SSA
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Læge Louise Rostgaard Bystrup

    Læge Louise R. Bystrup

    SOSU-assistent/ lægesekretær søges til deltidsstilling på 34,5 timer med start den 01.12.2024 eller snarest muligt.

    Deltid, Fuldtid

    Ilbjerg Alle 38B, 2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Du kommer til at arbejde i en solopraksis beliggende i Gladsaxe Kommune med ca. 1750 tilknyttede patienter. Klinikken deltager i videreuddannelse af yngre læger. Stillingen indebærer en todelt funktio... Læs mere
    Læge Louise Rostgaard Bystrup

    Deltid

    2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Oktobervej 22A, 2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Østbanegade 119, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi leder efter en uddannet social- og sundhedsassistent, som er klar på at give den gas med os i Hjemmeplejen Indre By/Østerbro, Gruppe B - 37 timer om ugen fra 1. januar 2025 eller efter aftale. Vi e... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job