Drømmer du om en hverdag med nærvær, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø? Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til vores landdistrikt i primært dagvagt. Vi kan tilbyde det samme som distrikterne i byen – og måske endda mere til!
Hvad tilbyder vi?
- En arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab
- Et innovativt arbejdsmiljø med digitale løsninger som digital hjemmepleje og Digi-Rehab.
- Fejring af vores succeser
- Et tæt tværfagligt samarbejde med SSH, sygeplejersker, visitationen og terapeuter mv.
- Nærværende ledelse.
Om os:
Vi befinder os i en spændende udviklingsfase, hvor vi fra den 1. marts tager et stort skridt mod en endnu mere nærværende og helhedsorienteret indsats for borgerne. Vi introducerer borgernære teams – en forandring, vi ser frem til med stor glæde, fordi den vil styrke både vores faglighed og vores relationer til borgerne og de pårørende.
I denne nye struktur vil vi oprette to teams, hver bestående af cirka 12 engagerede og dygtige kolleger. Her prioriterer vi et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Vi værdsætter sammenhold, fordi vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber de bedste forudsætninger for høj kvalitet i vores arbejde. Samtidig har vi fokus på kreativ nytænkning, og ønsker at se forandringer som muligheder og arbejder hele tiden på at udvikle nye og bedre løsninger.
Som en del af vores team får du mulighed for at være med til at forme denne nye måde at arbejde på.
Om dig:
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent
- Du trives i et selvstændigt job med ansvar
- Du har lyst til at arbejde i et team, hvor vi vægter trivsel og faglig udvikling højt
- Du er nysgerrig på digitale løsninger og nye måder at arbejde på
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Teamleder, Louise Bay på tlf. 20259151.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.