Er du fagligt dygtig, og har du et stort omsorgsgen?
Om jobbet
Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til en aftenvagt på plejehjemmet Tycho Brahes Vej 2 i Haslev.
Stillingen er på 28 timer/uge med vagt i tidsrummet 15-23.
Du indgår i et team med tre kolleger, og dine opgaver vil variere alt efter din uddannelsesmæssige baggrund. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men samtidig prioritere samarbejdet i teamet.
I løfter i flok og er sammen om opgaverne med hver jeres faglighed og erfaring.
Om os
Vores plejehjem ligger centralt i Haslev, og danner rammerne for 44 beboeres hjem.
Vi prioriterer, at vores værdier, faglige tilgang og menneskelige omsorg skinner igennem hele døgnet, og vores plejehjem skal være et rart sted at være; både for beboere og personale.
Hvem er du
Det er vigtigt, at du er fagligt dygtig og har et stort omsorgsgen, og du skal helt naturligt prioritere samværet med beboerne. Du skal kunne lide at arbejde om aftenen, og have god faglig forståelse for de sygdomme, der kan følge med alderdommen; heriblandt demenssygdomme, hvor det er højt prioriteret, at du forstår at omsætte din faglighed til praksis.
Vi tilbyder
Med jobbet følger muligheden for at bruge din uddannelse og din menneskelige omsorg over for alle plejehjemmets beboere, som alle har forskellige behov og livshistorier. Der er rig mulighed for faglig opkvalificering og for at sætte dit positive præg på din nye arbejdsplads - også på tværs af vagtlag og faggrupper.
Tiltrædelse og arbejdstid
Stillingen er på 28 timer/uge og ønskes besat 1. marts 2025, gerne tidligere.
Ansøgningsfrist
27. januar 2025
Dato for ansættelsessamtaler
30. januar 2025
Vil du vide mere om jobbet
Kontakt Plejehjemsleder Anna Pind på telefon 56 20 46 02 for yderligere oplysninger.
Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn efter kvalifikationer.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir