Bliv en del af Pandrup Hjemmepleje – Et team i udvikling!Har du lyst til at gøre en forskel for borgerne i Jammerbugt Kommune og være en del af et stærkt fagligt fællesskab? Vi søger social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter til dagvagt, der ønsker at bidrage til en arbejdsplads i udvikling, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i fokus.
I Pandrup Hjemme- og Sygepleje arbejder vi tæt sammen i et engageret tværfagligt team. Vi har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig inddraget, og hvor samarbejdet med borgere og pårørende er en vigtig del af vores arbejde.
Vi tilbyder et spændende og meningsfuldt job med mulighed for faglig og personlig udvikling.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 2. weekend. Timetal kan drøftes, hvis du har andet ønske.
Ansættelse pr. 1. april 2025 eller efter aftale.
Hvem er du?- Du er fagligt stærk og brænder for at levere pleje og omsorg på et højt niveau.
- Du er stabil, møder til tiden og tager ansvar for dine opgaver.
- Er positiv overfor forandringer og går konstruktiv ind i disse.
- Du trives i et team, hvor samarbejde og fleksibilitet er nøglen til succes.
- Du er omstillingsparat og klar til at tilpasse dig nye tiltag og arbejdsgange.
- Er fortrolig med IT og dokumentation. Vi arbejder i Nexus og med FSIII.
- Du har kørekort.
Hvad tilbyder vi?- En grundig introduktion og oplæring.
- Et spændende job med mulighed for at få stor indflydelse på eget arbejde.
- Et arbejdsmiljø i udvikling, hvor vi sammen arbejder på at opbygge et stærkt og velfungerende team.
- En arbejdsplads, der værdsætter både personlig og faglig udvikling.
- Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Praktiske oplysningerLøn i henhold til overenskomst, principper for ny løn, samt lokal forhåndsaftale.
Har du spørgsmål,eller ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte hjemmeplejeleder Lise K. Hørlyck på telefon 41 91 19 55 eller via e-mail på
[email protected].
AnsøgningsfristTorsdag den 20. februar 2025 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 26. februar 2025.
Send din ansøgning:Klik på "Send ansøgning"-knappen og udfyld formularen, der kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte ansøgning og CV.
Vi ser frem til at høre fra dig og få dig med på holdet!