Vi arbejder i udekørende, tværfaglige teams. Det betyder, at sosu-personale, sygeplejersker og terapeuter er ansat i et mindre team, og at alle faggrupper i teamet har samme leder.
Du skal forvente at arbejde hver 3. weekend. Du vil hovedsageligt arbejde i dagvagt med 2-4 vagter i aftenvagt på 6 uger. Stillingen er mellem 20 og 37 timer/uge.
Vi står over for at implementere den nye ældrelov. Vi har længe og skal fremadrettet være optaget af- At borgerne oplever, at vi understøtter deres håb, ønsker og drømme
- At borgerne tager i mod færrest mulige medarbejdere i deres hjem
- At beslutningerne omkring den faglige indsats træffes så nært på borgeren som muligt
- At indsatserne altid er tværfagligt drøftet og koordineret
- At teamet har stor grad af indflydelse på deres arbejdsdag og planlægning af indsatserne hos de borgere, som de kender.
Som social- og sundhedsassistent samarbejder du med borgeren om at omsorg og pleje stemmer overens med hans eller hendes motivation, ressourcer og behov.
Du har fokus på at vejlede, støtte og motivere borgeren til at klare hverdagen bedst muligt ud fra den rehabiliterende tilgang.
Du arbejder helhedsorienteret og du formår at skabe tillidsfulde relationer med den enkelte borger og dennes familie/netværk.
I hverdagen understøtter du planlægning og koordinering af opgaverne i teamet, så borgeren oplever kontinuitet, og de medarbejdere, der kommer i hjemmet, har de rette kompetencer til opgaven. Du arbejder tæt sammen med teamkoordinator og kollegaer i teamet og styrker social- og sundhedshjælpere og ufaglærtes kompetencer i opgaver og dokumentation.
Dine opgaver spænder vidt, men kan være- At understøtte opstart hos nye borgere, herunder deltage i opstartsmøder, forventningsafstemme med borgeren og oprette handlingsanvisninger
- At udføre pleje og praktisk hjælp
- Varetagelse af overdragede sygeplejeindsatser
- Tidlig opsporing af begyndende sygdom og handling herpå
- At indgå i forløb, hvor forløbet er ustabilt, fx hos borgere med demens
- At følge op på udvikling i delegerede ydelser med tilbageløb til sygeplejerskerne
- At sikre den røde tråd i borgerens forløb
- At være aktivt opsøgende ift. tværfaglig sparring og samarbejde
I Hørning Hjemmeteam ønsker vi, at du bidrager aktivt til et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø.
Vi vil have et arbejdsmiljø præget af gode grin, den direkte dialog med hinanden og en kommunikation, der afspejler fællesskab.
AnsøgningsfristFredag den 28. marts 2025 kl 12.00
Samtalerne finder sted den 31. marts 2025.
Du er meget velkommen til at kontakte os ved spørgsmåleller bare til en uformel snak. Kontakt ledere af Hørning Hjemmeteams
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.