1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Høje-Taastrup
Nyt job

Høje-Taastrup Kommune

Social- og sundhedsassistent til dagvagten i Distrikt 1 i Hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune

Fuldtid

Permanent

2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2873256
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du gøre en forskel for borgerne og samtidig være en del af et stærkt team?

Er du social- og sundhedsassistent med hjertet på rette sted og et ønske om at skabe værdi for både borgere og kolleger? I Distrikt 1 i hjemmeplejen får du muligheden for at bringe dine faglige kompetencer i spil, samtidig med at du bliver en del af et team, der samarbejder tæt, tænker nyt og har borgernes trivsel i fokus.

Bliv en del af et stærkt team i en meningsfuld hverdag

Hos os får du en varieret arbejdsdag, hvor du besøger borgere i Hedehusene, Fløng og Sengeløse. Vi arbejder både med cykel- og bilruter, og du får naturligvis adgang til el-cykel og el-bil i arbejdstiden. Vores base er hjemmeplejehuset på Taastrupgårdsvej, og vi kører i fællesskab ud til Hedehusene.

Med den nye ældrelov på vej, har vi brug for en kollega, der kan navigere i forandringer og som ser muligheder i at arbejde i borgernære teams fra 2025. Samarbejde og kommunikation er nøglen til succes, og vi leder efter dig, der har lyst til at bidrage til et stærkt arbejdsfællesskab og gøre en positiv forskel i borgernes hverdag.

Hvad kan du forvente hos os?

  • Du hjælper borgere i deres eget hjem og arbejder rehabiliterende for at styrke deres selvstændighed.
  • Vi har fokus på sparring og kompetenceudvikling – du bliver aldrig overladt til dig selv.
  • Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes gennem samarbejde, humor og åbenhed.
  • Vi dokumenterer i Cura og arbejder med fællessprog III – og du får naturligvis den nødvendige oplæring, hvis du ikke kender systemerne i forvejen.

Hvem er du?

Vi søger dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent og som:

  • Har et højt fagligt niveau og reflekterer over både dine egne og andres handlinger.
  • Trives i et foranderligt miljø og ser frem til at arbejde med borgernære teams.
  • Har lyst til at skabe et godt arbejdsmiljø og værdsætter et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Kan kommunikere tydeligt og dokumentere fagligt korrekt i Cura.

Når du søger jobbet

Vi vil gerne lære dig bedre at kende allerede i din ansøgning. Derfor beder vi dig kort svare på disse to spørgsmål:

  1. Hvad motiverer dig til at søge stillingen?
  2. Hvordan bidrager du til et godt arbejdsmiljø, og hvordan er du som kollega?

Vi glæder os til at læse din ansøgning og høre, hvordan du vil være med til at gøre en forskel for borgerne og styrke vores team.

Praktiske oplysninger

Stillingen er i udgangspunktet 37 timer om ugen.

Løn og vilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelse pr. 1. maj 2025 eller tidligere.

Ansøgningsfrist er den 24. marts 2025

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning afsted til os hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig leder Vivi Fjelsted på: 23 81 63 18 eller [email protected]

Du kan læse mere på  www.htk.dk og vi bor på Taastrupgårdsvej 28 A, 2630 Høje-Taastrup.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Høje-Taastrup
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
Pleje og omsorg
Høje-Taastrup
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Høje-Taastrup Kommune

    Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i hjemmeplejen Distrikt 1

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vi søger timelønnede social- og sundhedsassistenter, der kan træde til ved ferie og sygdom i vores nattevagt. Du bliver en del af hjemmeplejen, hvor vi arbejder sammen om at sikre borgerne den bedste ... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune

    Fuldtid

    2640 Hedehusene, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job