Aftenvagt til hjemmeplejen i kær.dk’s Ikast-Brande afdeling
Forestil dig en arbejdsdag, hvor du bruger det meste af din tid på at skabe tryghed og forbedre livskvaliteten for borgere i deres eget hjem. Du støtter dem med deres daglige behov og bygger relationer, der gør en positiv forskel i deres hverdag. Lyder det som noget for dig? Så læs videre - måske er det dig, vi søger som kær.dk’s nye aftenvagt i Ikast-Brande-afdelingen.
Hvorfor vælge kær.dk som din næste arbejdsplads?
- Du får en central rolle, hvor du er med til at skabe tryghed og omsorg i borgernes hverdag. Hos kær.dk har du mulighed for at præge den lokale hjemmepleje og bidrage til at øge livskvaliteten for dem, vi hjælper.
- Du kommer tæt på de borgere, vi støtter. Med din faglige viden og omsorg kan du gøre en reel forskel i deres liv. Sammen med borgerne finder du løsninger, der er tilpasset deres behov og ønsker.
- Du bliver en del af et stærkt team, hvor kollegerne brænder for nærvær og omsorg. Vi hjælper hinanden, sparrer om udfordringer og fejrer vores fælles succeser. Samarbejde er for os nøglen til at lykkes - hver eneste dag.
- En fleksibel arbejdsplads, der forstår vigtigheden af balance i livet. Har du brug for en løsning, der passer til din hverdag, finder vi en vej sammen. Vores værdier - initiativ, omtanke, fællesskab og nr. 1 i service - gør os til en arbejdsplads, der sætter dig som menneske i centrum.
Dine tre vigtigste arbejdsopgaver:
- Omsorg og pleje i borgernes hjem (ca. 70%):
Du spiller en central rolle i borgernes hverdag ved at levere omsorg og støtte, som gør en reel forskel for deres livskvalitet. Du sørger for, at den rette hjælp gives til rette tid, så borgerne føler sig trygge og godt tilpas i deres eget hjem. Dette omfatter personlig pleje, praktisk hjælp og nærværende samtaler. Din gode kommunikationsevne og empati gør dig til en afgørende støtte for borgerne.
- Koordination og samarbejde (ca. 25%):
Du samarbejder tæt med kollegaer, pårørende og andre fagfolk for at sikre den højeste kvalitet i plejen og servicen. Du koordinerer indsatsen på tværs af interessenterne og sikrer, at borgernes individuelle behov opfyldes med omtanke og kvalitet. Dette indebærer løbende dokumentation og opfølgning for at overholde vores værdier om at være nr. 1 i service.
- Køretid mellem borgerne (ca. 5%):
En del af din arbejdsdag vil inkludere transport mellem borgernes hjem. Vi giver dig de nødvendige ressourcer og værktøjer, så du kan koncentrere dig om det vigtigste - at gøre en forskel for borgerne. Du skal have et gyldigt kørekort, og hvis det er nødvendigt, skal du kunne stille egen bil til rådighed.
For at være en succes i stillingen er det vigtigt for dig at vide:
- Vi ser gerne, at du har en sundhedsfaglig uddannelse som Social- og sundhedshjælper/assistent eller en tilsvarende sundhedsfagliguddannelse.
- Stillingen er på 30 timer ugentligt med en 5-2 vagtordning og arbejde hver anden weekend.
- Vi søger en person, der kan arbejde selvstændigt, men som også trives i et fællesskab, hvor vi løfter i flok og leverer service på højeste niveau.
- Hos kær.dk er vores mission klar: "Vi skaber rammerne for livskvalitet og et værdigt liv" - og vi søger en medarbejder, der brænder for at bidrage til dette hver eneste dag.
Hør hvad din kommende kollega siger om Kær.dk:
" Jeg arbejder blandt andet ved kær, fordi jeg godt kan lide at arbejde med mennesker med forskellige behov. Jeg brænder for at gøre en forskel for vores borgere, som ikke længere kan klare sig selv. Jeg synes, det er dejligt at gå på arbejde og vide, at man er med til at gøre en forskel for de mennesker, der har brug for vores hjælp.
Kær er en fantastisk arbejdsplads, fordi jeg synes, vi har et godt fællesskab. Det er en arbejdsplads, hvor der er plads til alle. Her er altid gode muligheder for at udvikle sig fagligt, hvilket jeg elsker, da jeg altid er klar på at tage imod nye udfordringer".
- Stefan, Social- og sundhedshjælper.
Hvad får du mere ved at arbejde hos kær.dk?
- Faciliteter: På kontoret finder du knækbrød, rugbrød, havregryn, kaffemaskine med kaffe, kakao og te, samt en frugtordning.
- Aftaler og overenskomst: Vi følger overenskomsten med FOA og KA pleje, så du kan være tryg ved, at dine arbejdsforhold er ordentlige og fair.
- Sammenhold: Personaleforeningen arrangerer forskellige aktiviteter og arrangementer, som du kan deltage i. Det gør det muligt at opbygge stærke relationer med dine kollegaer og gøre arbejdet endnu sjovere.
Har du brug for yderligere oplysninger kan du henvende dig til Teamkoordinator Mathilde Vestergaard alle hverdage mellem kl. 09:00-14:00 på tlf. 71961910.
Vi læser ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende. Vi forbeholder os retten til at lukke dette stillingsopslag, når rette kandidat er fundet. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.