1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Københavns Kommune - Center for Autisme og Specialpædagogik

Social- og sundhedsassistenter med interesse for autismepædagogik til seks borgere i deres botilbud på Amager

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2711749
|
Indrykket for 8 dage siden

Vil du bidrage med stærk sundhedsfaglighed i det socialpædagogiske felt?

Din kommende hverdag
Det centrale i vores arbejde er at støtte borgerne til at de opnår en god og meningsfuld hverdag. Vi har altid fokus på forudsigelighed og struktur for de seks borgere, der skal i dagtilbud i hverdagene, eller holde hjemmedag sammen med dig. Vi bruger aktivt vores viden om autismepædagogik til at skabe nogle gode og trygge rammer, ligesom vi i forskellig grad støtter borgerne i personlig pleje samt sundhedsfaglige problemstillinger, der knytter sig til deres førlighed og funktionsniveau. Den enkelte borger har som oftest nogle specifikke sundhedsfaglige temaer, der løbende skal monitoreres og behandles i tæt samarbejde med husets tværgående sundhedsfaglige team, der består af en sygeplejerske, en vejledende social- og sundhedsassistent og husets egen læge.

Afdelingens medarbejdere og vikarer er social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, social- og sundhedshjælpere eller ufaglærte, som er (eller har været) under sundhedsfaglig uddannelse.

Der er altid to-tre medarbejdere på arbejde til de seks borgere på afdelingen.

Der vil være en-to dages weekendarbejde hver 14. dag og derudover arbejdes der på skift mellem kl. 07-22.00. Vi er en stor organisation og er gode til at tilrettelægge arbejdsplaner, så de imødekommer særlige præferencer og ønsker. Det er dog vigtigt, at du er indforstået med, at der vil være behov for, at du tager morgenvagter i lige så høj grad som aftenvagter.

Dine konkrete kompetencer i et komplekst felt
Du vil fra start blive en del af det pædagogiske arbejde, og du vil med din sundhedsfaglige baggrund være med til at sikre, at det sundhedsfaglige og pædagogiske går hånd i hånd. Det er særligt vigtigt, at du har erfaring med medicinhåndtering og regler, der knytter sig hertil og du skal kunne lære fra dig dagligt, hvis en medarbejder eller vikar har behov for oplæring i sundhedsfaglige temaer. Derudover søger vi social- og sundhedsassistenter, som er gode til at arbejde løsningsorienteret og struktureret med arbejdsplaner, da vi er et døgntilbud og derved har bemanding på 24 timer i døgnet. Det stiller krav til den enkelte medarbejders evne til at kunne hjælpe med at sikre bemanding til akut opstået sygdom såvel som planlagt fravær. Du skal være villig til at løse disse ting i samarbejde med din nærmeste leder og arbejdsplanlægger i huset.  

At arbejde i CAS 1
Vi udnytter det faktum, at vi er et stort hus med mange kolleger på afdelingerne, så der ydes altid omgående kollegial støtte, hvis der er behov. Det er en naturlig del af vores kultur, at vi hjælper hinanden i alle situationer.

'En af de rigtig fede ting her er, at man som medarbejder kan trække på nogle stærke faglige ressourcer – for eksempel ergoterapeuter, fysioterapeuter og sansefaglige konsulenter. På den måde får man hurtigt nogle håndgribelige metoder og tilgange, der kan hjælpe borgeren. En anden god ting er, at din leder hele tiden befinder sig ganske tæt på, så man er tryg fra start', Mette Petersen, pædagogisk sparringspartner.

Hos os får du

  • et godt socialt og fagligt sammenhold
  • grundig oplæring gennem et introduktionsforløb, der altid ligger de første dage i din ansættelse, så du kommer sikkert og godt i gang
  • tværfagligt samarbejde mellem pædagogisk personale, sundhedsfagligt personale, læger, psykiatere, fysioterapeuter mv. 
  • faglig ledelse og investering i din faglighed fra første dag
  • ledere, der prioriterer personaleledelse og din trivsel
  • et sundhedsfagligt team, der støtter hele organisationen og dit arbejde
  • mulighed for merituddannelse indenfor pædagogik
  • mulighed for særlige ansættelsesforhold for seniorer og andre

Om dig
Vi er spændte på at høre om din motivation for at arbejde med vores beboere i CAS 1. I din ansøgning må du meget gerne skrive lidt om, hvordan du synes, at du lærer og kommunikerer bedst. Eksempelvis gennem læsning/skrivning, 1:1-oplæring, video/film eller andet. På den måde kan vi strukturere vores samtale og eventuelt introforløb bedst muligt.

Lidt mere om os på CAS 1 
CAS 1 er en del af Center for Autisme og Specialpædagogik (CAS) i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. I CAS 1 bor der 36 voksne udviklingshæmmede med diagnoser indenfor autismespektret og med psykiatriske problemstillinger.

Botilbuddet består af seks afdelinger, og der er seks borgere på hver afdeling. Vores lokaler på Amagerfælledvej er moderne, og vi går op i at indrette os, så her er rart at være. Du kan læse mere om CAS 1 og Center for Autisme og Specialpædagogik på www.centercas.kk.dk.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32-37 timer om ugen og med start den 1. november 2024. Løn efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi straffeattest og tager referencer, så vi sikrer et godt match.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Simon Normand Winkler på 2334 6415. Du er også velkommen til at ringe, hvis du vil kigge forbi og se, hvor vi bor.

Vi glæder os meget til at høre fra dig

Søg via linket senest mandag den 30. september 2024
Vi inviterer til samtaler løbende, så send endelig din ansøgning til os med et samme.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
København
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Thorupgården

    Social- eller sundhedsfaglig kontaktperson til botilbuddet Thorupgården i Center for Unge og Midlertidige Botilbud

    Fuldtid

    Thorupsgade 8, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vil du være med til at sætte kursen for den rehabiliterende indsats i på Botilbuddet Thorupgården og i Center for Unge og Midlertidige botilbud? Kan du inspirere og motivere, og har du solid erfaring ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Thorupsgade 8, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Som del af vores dedikerede team vil du have en afgørende rolle i at sikre tryghed, støtte og trivsel for vores beboere i nattetimerne. Hvis du har en lidenskab for at arbejde med mennesker med psykos... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Ruten 14, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket i dag

    Unik chance for at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab på et helt nybygget plejehjem Vi søger netop nu erfarne eller nyuddannede social- og sundhedsassistenter til aftenvagt. Kunne du tænke di... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Vigerslev Allé 169, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være med til at skabe en god aftenrytme for vores 56 ældre beboere og samtidig have mulighed for indflydelse og faglig udvikling? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig I Huset William har vi høje... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job