1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København

Københavns Kommune - Fælledgården - afdeling 5

Social- og sundhedsassistent – Drømmer du om at gøre en forskel for ældre med demens på Fælledgården?

Fuldtid

Permanent

Drejøgade 3, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2802779
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du sammen med os medvirke til at skabe livskvalitet for vores beboere med demens? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

Vi søger fagligt dygtige social- og sundhedsassistent-kollegaer til henholdsvis dagvagt på 37 timer – eller mindre, hvis du foretrækker det – og til fast nattevagt 28 timer – eller mere, hvis du ønsker det.

Stillingerne er på vores afdeling for mennesker med demens på plejeboligcentret Fælledgården på Østerbro.

I vores afdeling bor 30 beboere fordelt på to etager. Vi er en afdeling, der arbejder målrettet med at udvikle os, gennem kursusvirksomhed, kollegial sparring og gennem faglig supervision. Det er vigtigt for os, at alle bidrager med godt humør, faglighed og nye ideer. Vores arbejdsfællesskab består af en sygeplejerske, en koordinator, en socialpædagog og flere social- og sundhedsassistenter og hjælpere i afdelingen med særlig erfaring og viden indenfor arbejdet med mennesker med demens.

På Fælledgården er der en ansvarshavende sygeplejerske i alle døgnets timer, som kan tilkaldes ved behov.

Vi arbejder tværfagligt og anvender elektroniske tavler, hvor vi sammen gennemgår indsatserne hos hver enkelt, der bor hos os. Vi har konference tre gange om ugen med deltagelse af sygeplejerske, demensvidensperson og terapeut.

Vi drømmer om dig, der har interesse for og gerne erfaring med personcentreret omsorg og socialpædagogiske indsatser. Du skal være med til at gøre beboernes hverdag til noget særligt, hvor de oplever at leve et aktivt og godt liv, og hvor du ser deres pårørende som et aktiv i arbejdet. Du vil blive kontaktperson for flere beboere. Arbejdet kræver både godt humør, empati, tålmodighed og stor kreativitet – og det håber vi, du har.

Vi ønsker hele tiden at øge kvaliteten i vores omsorgstilbud, og drømmer om en kollega, der har mod og energi til at medvirke til at løfte barren.

Vi har det sidste halve år haft positive erfaringer med supervisionsforløb, hvor vi skaber rum til fordybelse og refleksion om vores omsorgsarbejde. Det ønsker vi at fortsætte med til næste år.

Ring eller SMS til afdelingsleder Mariann Mossin på 21 54 66 37 eller teamkoordinator Pernille Luplau på 24 89 96 45, hvis du er nysgerrig på stillingen og vil høre mere. Vi inviterer gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

Det er (måske) lige dig, vi mangler! 
Vi kender dig ikke endnu, men du er naturligvis uddannet social- og sundhedsassist, og så brænder du for arbejdet med mennesker med demens. Hvis du ikke allerede har erfaring, vil vi meget gerne medvirke til at oplære dig i specialet.

Du har et stort engagement i omsorgsarbejdet, og du har lyst og evner til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor samarbejdet med både dem, der bor her og deres pårørende har meget høj prioritet. Du arbejder rehabiliterende, personcentreret og du medvirker til at sikre de faglige krav omkring dokumentation.

Du kan derfor forvente at skulle udføre opgaver indenfor

  • Den gode hverdag for beboerne med meningsfulde gøremål og små aktiviteter
  • Pædagogik og hjælp til socialt samvær
  • Borgerinddragelse samt rehabilitering
  • Pleje, omsorg og relationsdannelse
  • Det gode måltid, herunder ernæringsscreeninger
  • Fokus på tidlige tegn og forebyggelse af funktionstab og unødige indlæggelser
  • Medicinhåndtering
  • Lægekontakt
  • Sårpleje
  • Demens

Vi er uddannelsessted for kommende kolleger, så det er en fordel, hvis du har interesse og erfaring med praktikvejledning. Vi ønsker at skabe rum for både individuel og fælles udvikling, og vi er derfor meget lydhøre overfor, hvis du har ønsker om kurser og videreuddannelse.

Om Fælledgården  
Plejecenter Fælledgården på Østerbro ligger tæt på Jagtvej med både tog, metro og bus indenfor gåafstand Ruteplan: Se din rejsetid til Fælledgården

Vi er Danmarks største plejehjem med 193 moderne to-værelsesboliger fordelt på seks etager. Det gør, at vi fungerer som en professionel organisation med et højt fagligt niveau og mange gode faciliteter og spændende tilbud til de ældre mennesker, som bor hos os.

Vi har en demensafdeling og et aktivitetscenter for hjemmeboende borgere med demenssygdom. 

Fælledgården er et selvejende plejeboligcenter med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Vi tager udgangspunkt i kommunens værdier; frihed, tryghed og fællesskaber, og har suppleret med værdierne; medmenneskelighed, barmhjertighed, omsorg, rummelighed og ligeværdighed.

Vi er et mangfoldigt plejehjem, hvad angår beboer- og personalesammensætning. I hverdagen har vi fokus på, at alle behandles med respekt og værdighed. Vi har derfor nultolerance over for fysisk, psykisk og sproglig forskelsbehandling.  

Vi arbejder i smukke rammer og har en skøn gårdhave. Vi er faglige og seriøse i vores arbejde – og vi kan også lide at have det sjovt. Se billeder og læs mere om hverdagen på Fælledgården  

Ansættelsesvilkår  
Vi vil gerne tilbyde en fast stilling på 37 timer ugentligt i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend, og vi håber, du kan starte hurtigst muligt.

Vi kan også tilbyde en fast nattevagtstilling, (7-7) i gennemsnit 28 timer ugentligt med weekendvagt hver 2. uge.

Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  

Samtaler holder vi løbende, men modtager ansøgninger og tager ansøgere i betragtning helt frem til fristen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!  

Søg via linket senest tirsdag den 21. januar 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Pleje og omsorg
København
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Din Psykiater

    Sygeplejerske til psykiatrisk speciallægepraksis søges

    Fuldtid

    Reberbanegade 3, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Brydes Allé 32, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Hørgården Midlertidigt Pleje Ophold opnormerer! Er du Sygeplejerske og til det ”akutte” felt, så søger vi lige nu en dagvagt. Kom og bliv en del af et fantastisk team i rivende udvikling, hvor din fag... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Nyropsgade 7, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du sygeplejerske og har lyst til at arbejde med mennesker med alkohol- og stofproblematikker? Så står en gruppe dygtige og engagerede kollegaer klar til at byde dig velkommen i Rusmiddelbehandling ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job