Er du social- og sundhedsassistent/social- og sundhedshjælper og brænder du for arbejdet med ældre? Vil du gøre en positiv forskel for Kastanjehusenes beboere? Og samtidig have mulighed for indflydelse og faglig udvikling? Hvis du kan sige ja til dette, så er det dig, vi søger.
Kastanjehusene er et somatisk plejecenter centralt placeret i grønne omgivelser i De Gamles By på Nørrebro i København. Vi har tre afdelinger med ca. 30 beboere i hver.
Som noget særligt har afdeling D 10 pladser til døve borgere.
Lige nu søger vi en social- og sundhedsassistent til nattevagt 7/7 i lige uger i afdeling D. Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af bl.a. sygeplejersker, SSA-ere, SSH-ere, aktivitetsmedarbejdere og terapeuter.
Vi værner om vores gode samarbejde, fælles trivsel og trygge arbejdsmiljø – så du vil hurtigt føle dig hjemme her.
Ring eller sms til afdelingsleder Anja Vittarp på 40 14 89 43, hvis du vil høre mere om stillingen og måske komme forbi og se Kastanjehusene.
Få indflydelse og faglig udvikling
Vi tilbyder en arbejdsplads med kompetente og engagerede kolleger og en nærværende leder, der gerne vil investere i sine medarbejdere. Du kan få tæt sparring og mulighed for at sætte alle dine kompetencer i spil, samt mulighed for relevant tegnsprogsundervisning.
Vi hjælper dig også gerne med at erhverve nye kompetencer – fx gennem uddannelse inden for dit eller dine ansvarsområder – og vi arbejder løbende med forbedringsmodellen, hvor vi sammen afprøver nye idéer og deler vores nye viden med hinanden. Det giver os alle et naturligt kompetenceløft, mens vi arbejder.
Gør en positiv forskel
Vi søger dig, der vil have indflydelse og som tager ansvar. Det vigtigste er, at du sammen med os andre vil arbejde for at gøre Kastanjehusene til et attraktivt levested og en attraktiv arbejdsplads; et sted, hvor det er godt at bo, og hvor det er godt at arbejde.
Hvis du også kan sige ”ja” til følgende udsagn, er vi muligvis et godt match:
Hvis du er nyuddannet, vil vi fra første dag understøtte og arbejde med din kompetenceudvikling, så du trygt kan udføre dine opgaver. Du har også mulighed for relevant tegnsprogsuddannelse.
Kort om os
På Kastanjehusene er vi optagede af at skabe en meningsfuld og positiv hverdag for vores beboere, og vi arbejder ud fra filosofien om at være et levehjem.
Vi arbejder hver dag for at sikre høj faglig kvalitet i ydelserne til beboerne. De skal opleve en høj grad af værdighed og medbestemmelse, og vi gør os umage for at skabe meningsfulde fællesskaber.
Læs mere om hverdagen på Kastanjehusene .
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Løn forhandles af faglig organisation.
Stillingen er på 37 timer om ugen primært i nattevagt 7/7. Vi håber, du kan starte pr. 1. maj eller 1. juni 2025.
Søg via linket senest torsdag den 10. april 2025
Vi holder samtaler 14. april 2025.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir