Er du uddannet social- og sundhedsassistent og til det ”akutte” felt, så søger vi lige nu tre dagvagter.
Vi opnomerer – så kom og bliv en del af et fantastisk team i rivende udvikling, hvor din faglighed med garanti vil blive udfordret på daglig basis. Vi tror på at høj faglighed smitter, og vi vil ikke lægge skjul på, at vi har en ambition om at være de bedste af de bedste. Vi værner om hinanden som kollegaer, har let til humor, og bedst af alt, har vi den samme ambition om at skabe de bedste rammer for borgerne mens de er hos os.
Hvem er vi?
Afdelingen for Midlertidige Pleje Ophold er beliggende på Plejecentret Hørgården på Amager, der er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Hørgården er en arbejdsplads med en særlig profil: Oplevelser igennem sport og leg. Denne profil er omdrejningspunktet for mange af vores aktiviteter både fagligt, men også i det sociale samvær med borgerne og os selv. Vi er en arbejdsplads i udvikling og et hus med mange alsidige muligheder. Vi har nye moderniserede bygninger med velfærdsteknologi og godt arbejdsmiljø. Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads, gratis parkering, træning i arbejdstiden, fælles personalearrangementer og godt kollegaskab
På Midlertidige Pleje Ophold har vi et stort flow af borgere, ca. 11 om ugen i gennemsnit. Borgerne opholder sig typisk op til 28 dage på afdelingen. Vi modtager primært borgere over 65 år, der enten afventer en permanent plejebolig eller borgere, som har behov for en særlig indsats i en kortere periode. Vores fokus er at skabe trygge rammer, sikre borgernes funktionsniveau og understøtte den videre plan, der er lagt for borgeren.
Hvert borgerforløb er unikt og spænder fra stabile til akutte og komplekse forløb. Dette fordrer høj faglighed, gode samarbejdsevner, koordinering og samarbejde med regionerne, praktiserende læge, pårørende samt samarbejdspartnere i kommunen.
Vi har et velfungerende og tværfagligt team, der består af sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, SSA-elever, sygeplejestuderende samt køkken og rengøringsmedarbejdere.
Vi søger en kollega, der
Vigtigst af alt er dog, at du ønsker at arbejde med borgere i komplekse forløb, og at du hviler i din faglighed. Vi forventer ikke du kan det hele, men vi forventer du er villig til at lære og tør at sige til, når du er i tvivl.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er fuld tid. Arbejdstiden ligger mellem 07.00-15.00.
Ansættelsesstart snarest muligt og senest den 1. juni 2025.
Vil du vide mere?
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Anders Nordahl Sørensen på 24 84 82 45.
Søg via linket senest søndag den 13. april 2025
Samtaler afholdes den 24. og 25. april 2025.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir