Møllehøj er et
hjertevarmt plejecenter, der ligger naturskønt i hjertet af Karlslunde landsby. Vi arbejder dedikeret med at skabe et trygt og meningsfuldt hverdagsliv for beboere, hvor omsorg, respekt og faglighed er i højsædet. Vores team består af engagerede medarbejdere, der alle brænder for at gøre en forskel. Vi er et stærkt team, der sætter
samarbejde og fællesskab højt.
Vi sætter en stor ære i at højne vores
faglighed, bl.a. ved at være en tværfagligt sammensat medarbejder skare, der tilsammen har mange års erfaring. Vi har opgraderet på sygepleje og SSA-kompetencer, bl.a. for at kunne skabe tryghed i arbejdets udførelse.
Hos os får du en arbejdsplads, hvor der er plads til din udvikling, og hvor vi gør brug af de ressourcer den enkelte har. Vi mener, at vi kan skabe det bedste hjem for borgerne, hvis vi er fælles om at løfte mængden af de opgaver, der er her.
Vi er en arbejdsplads, hvor du har stor
indflydelse på eget arbejde. Vi har en god trivselsundersøgelse og sætter en ære i at have et
godt fysisk- og psykiskarbejdsmiljø. Vi har tæt og nærværende ledelse, som lytter og tager handling. Vi har et velfungerende lokal MED, som er meget involverende og lyttende til hverdagen.
Vi har
fleksibel arbejdstid og tilstræber, at der i vidt omfang er overensstemmelse mellem arbejds- og privatliv.
Der er mulighed for fri afbenyttelse af vores træningssal, gerne sammen med kollegaer. Vi holder ”før sommerferie” hygge og julefrokost på tværs af hele plejehjemmet, og min. 4 gange årligt mødes vi til social hygge af forskellig art, hvor alle kan være med.
Vi søger:
En dygtig og omsorgsfuld Social- og Sundhedsassistent, der vil være med til at sikre, at vores beboere modtager den bedste pleje og støtte, som tager udgangspunkt i deres individuelle behov og ønsker.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:
- Udførelse af pleje- og omsorgsopgaver herunder personlig pleje og medicinhåndtering
- Planlægning og koordinering af beboerforløb i tæt samarbejde med vores tværfaglige team
- Observation og dokumentation af beboernes tilstande
- Støtte til beboernes sociale aktiviteter og daglige trivsel
Vi søger dig, som:
- Er uddannet Social- og Sundhedsassistent og har erfaring fra ældreplejen
- Brænder for at gøre en forskel i ældres liv og har en empatisk tilgang til dit arbejde
- Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
- Er fleksibel og kan trives i et miljø, hvor der kan være brug for hurtige beslutninger
Ansøgning:
Er du nysgerrig på, hvordan kollegaerne har det her, så er du velkommen til at ringe og snakke med SSA Tina Thellessen tlf. 40159161, og for spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Bettina Christoffersen på 2055098 eller
[email protected] Send din ansøgning og CV til os senest mandag d. 23.september. Vi holder samtaler torsdag d. 26. september, så du skal kunne komme til os denne dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Møllehøj Plejecenter
Møllehaven 2A
2690 Karlslunde