1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Herning

Plejehjemmet Lindegården

Social- og sundhedsassistent til velfungerende plejecenter

Fuldtid

Permanent

Lindegårdsvej 3, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2758601
|
Indrykket for 8 dage siden
Er du på udkig efter en arbejdsplads hvor du bliver en del af en flok engagerede kollegaer, hvor vi sammen arbejder henimod at skabe en meningsfuld og værdig hverdag for vores beboere?

Plejecenter Lindegården er et stort hus med mange komplekse opgaver, så drømmer du om et nyt og spændende job, hvor du kan udvikle dig, og få nye udfordringer inden for de sundhedsfaglige opgaver – så er det dig, vi søger. I vores team er plads til både nyuddannede og erfarne kollegaer.
Stillingen er på 37 timer/uge i skiftende vagter dag/aften med weekend arbejde hver 2. weekend. Timetallet er vi fleksible på, så ønsker du færre timer, kan vi godt imødekomme dette.

Et plejecenter med respekt og høj faglighed
Plejecenter Lindegården består af 102 moderne plejeboliger fordelt på fire blokke med 26-32 beboere, der har individuelle behov for fysisk og psykisk støtte, pleje og omsorg.
Vi tilstræber, at Lindegården skal være et dejligt sted at bo, derfor arbejder vi ud fra beboernes værdier, livshistorie og behov. På den måde mener vi, at der er mulighed for, at beboernes hverdagsliv kan udfolde sig individuelt og i fællesskab, alt efter hvad de ønsker og magter. Vi møder beboerne med respekt, høj faglighed og menneskelig forståelse. Vi ser pårørende som helt centrale ressourcepersoner for beboerne og lægger vægt på et godt samarbejde.

Tværfagligt samarbejde og Marte Meo
På Lindegården har vi i mange år arbejdet med Marte Meo metoden. Metoden er medvirkende til at fremme samspillet og kommunikationen mellem plejepersonalet og den enkelte beboer. I 2019 blev Lindegården Marte Meo certificeret og du kommer derfor igennem et Marte Meo forløb inden for de første måneder af din ansættelse.
Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, geronto psykiatri, demenskonsulenter og læger. Du vil dagligt arbejde tæt sammen med sygeplejersker, assistenter og social- og sundhedshjælpere. Ligesom vi vægter et tæt samarbejde med de pårørende, er vores interne samarbejde også konstruktivt og med fokus på at sparre med, og hjælpe hinanden.

Vi forventer, at du som assistent:
  • Kan arbejde selvstændigt, deltager i helhedsplejen, har blik for opgaver på tværs af blokken og er med til at planlægge og koordinere sammenhængende, faglig og værdig pleje.
  • Har gode kommunikative evner og kan dokumentere efter gældende retningslinjer.
  • Kan skabe relationer præget af respekt, gensidighed og anerkendelse.
  • Er initiativrig i forhold til tiltag, der fremmer et godt hverdagsliv.
  • Kan samarbejde med beboere, pårørende, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Er stabil, rolig og kan agere med overblik i en til tider uforudsigelig hverdag.
  • Er kontaktperson for en gruppe beboere.
  • Er positiv, imødekommende og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, gennem positiv dialog og samarbejde.

Vi kan tilbyde dig:
  • En alsidig og spændende arbejdsplads, som konstant er i bevægelse og udvikling.
  • En arbejdsplads hvor vi har fokus på kerneopgaven.
  • Høj grad af kompetence og ansvar/medansvar.
  • Mulighed for sparring i hverdagen og på ugentlige gruppemøder.
  • Plads til og respekt for forskellighed.
  • En god introduktion, opfølgning og løbende undervisning.
  • Introduktion til og oplæring i Marte Meo metoden.
  • Fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel.
  • Åbenhed, imødekommenhed og hjælpsomhed.

Tiltrædelsesdato
1. januar 2025

Ansøgningsfrist
20. november 2024

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Bak Nielsen telefon 96 28 56 05.

Læs gerne om Lindegården på vores hjemmeside.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Midtjylland
Social- og sundhedsassistent
Herning
Pleje og omsorg
Midtjylland
Pleje og omsorg
Herning

Andre job der minder om dette

    Engholm Centret

    Social- og sundhedsassistent til fast stilling på Engholmcentret i Sdr. Felding

    Fuldtid

    Nørregade 11, 7280 Sønder Felding, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Bredgade 55d, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 5, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job