1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Albertslund

Psykiatrisk Center Glostrup

Social- og sundhedsassistent søges til akut intensivt afsnit - Vil du have et job, hvor du kan sætte dine evner i spil og gøre en forskel?

Fuldtid

Permanent

Nordstjernevej 27, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2734961
|
Indrykket for 10 dage siden
→ Vil du gøre en afgørende forskel for patientens videre forløb?

→ Tror du på, at det er vigtigt at arbejde på en afdeling, hvor sikkerhed og tryghed er i højsædet?


Så læs med her!


Velkommen indenfor hos akut intensivt afsnit D2

På afsnittet indlægges patienter på 18 år eller derover, som har brug for en hurtig og intensiv undersøgelse og behandling. Vi har plads til 16 patienter, som er hos os i 3-7 dage. Vi visiterer patienter med behov for længerevarende indlæggelse til et af de almene psykiatriske sengeafsnit på centeret.

Vi modtager psykiatriske patienter i den akutte fase hele døgnet, og de har ofte udfordrende og komplekse problemer. Vores patienter kan bl.a. have almindelige psykiske sygdomme som svær angst, svær depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug og skizofreni.

Du bliver en del af en velfungerende personalegruppe, der både erfarings- og aldersmæssigt spænder vidt. Vi består bl.a. af 9 sygeplejersker, 17 social- og sundhedsassistenter, en psykolog, en socialrådgiver og to ergoterapeuter.


Sådan vil din arbejdsdag se ud

Du skal skabe sammenhængende patientforløb i samarbejde med vores mange samarbejdspartnere. Herunder blandt andre vores faste læger, som er meget lydhør, inddragende og vægter personalets faglige argumenter og observationer højt. - og med vores recovery-mentor, som har et nært samarbejde med patienterne og et særligt perspektiv på deres forløb.

Din arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Du bliver kontaktperson for 2-4 patienter
  • Du skal observere, dokumentere og beskrive såvel somatiske som psykiatriske symptomer og interventioner
  • Du skal skabe tillidsfulde relationer til vores patienter og arbejde deeskalerende, hvilket er personalets store force
  • Skabe de bedste vilkår om natten til at patienterne får ro

Et lille udpluk af hvad vi tilbyder…

  • Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet! Du vil i den første tid blive fulgt af en erfaren kollega, og du vil får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb. Desuden bliver du tilmeldt vores obligatoriske kurser i konflikthåndtering og brugen af deeskalerende teknikker. Vi tilbyder ligeledes vores medarbejdere supervision og undervisning.
  • En glad og erfaren personalegruppe. Her kan du altid gå til en kollega og spørge dig til råds eller få sparring, hvis du tumler med en problematik. Samtidig har vi plads til det gode humør, og vi tør godt lave sjov med hinanden på en kærlig måde.
  • En hverdag præget af alsidighed. Hos os får du en alsidig arbejdsdag, der er præget af høj faglighed, spændende udfordringer og faglig sparring under gode arbejdsmiljømæssige rammer.

Hvem er du?

Du er uddannet social- og sundhedsassistent. Har du erfaring fra psykiatrien og/eller somatikken, er det en fordel – det er dog ikke et krav. Uanset er vi spændte på at høre fra dig.

  • Du kan tilpasse dig en uforudsigelig hverdag. Vi ved ikke, hvornår vores patienter ankommer, eller hvor komplekse deres patientforløb er. Det er derfor af og til nødvendigt at skifte arbejdstempo i løbet af meget kort tid.
  • Du ønsker at dygtiggøre dig indenfor psykiatrisk sygepleje. Du tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis. Hos os bliver du skarp til at genkende og observere psykiske såvel som somatiske symptomer.
  • Du er god til at skabe relationer. Flere af vores patienter er gengangere, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation. Du skal kunne kommunikere respektfuldt med vores patienter med fokus på deres individuelle behov i et behandlingsforløb af kortere varighed.


Løn- og ansættelsessvilkår

Der er tale om en fast stilling i blandede vagter men primært aften og nattevagter med weekendvagter som udgangspunkt hver 2. weekend.

Stillingen er til besættelse pr. 1. december eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Afsnit D2 ligger på Nordstjernevej i Glostrup og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.


Har vi vakt din interesse?

Tøv ikke med at sende os en ansøgning eller kontakt oversygeplejerske Thomas Lund Hansen på [email protected] eller 20 64 42 43 med henblik på en uforpligtende samtale og/eller et besøg i afsnittet.

Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest d. 23. oktober 2024.

Du kan blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri "Job i Psykiatrien



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Albertslund
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
Pleje og omsorg
Albertslund
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Albertslund Kommune

    Albertslund Kommune - Plejeboligerne Humlehusene

    SSH og SSA i dagvagt til demensplejecenter Humlehusene i Albertslund.

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Demensplejecenter søger 2 Social- og sundhedsassistenter og 2 social- og sundhedshjælpere i dagvagt. Humlehusene er et demensplejecenter i Albertslund, som tilbyder personcentreret omsorg til 50 beboe... Læs mere
    Albertslund Kommune
    Albertslund Kommune

    Deltid, Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Er du fagligt engageret og ansvarsbevidst og kunne du tænke dig at arbejde i en mangfoldig kommune? Hjemmeplejen i Albertslund kommune har brug for at ansætte en social- og sundhedsassistent på hvert ... Læs mere
    Albertslund Kommune
    Albertslund Kommune

    Deltid, Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Er du fagligt engageret og ansvarsbevidst og kunne du tænke dig at arbejde i en mangfoldig kommune? Hjemmeplejen i Albertslund kommune har brug for at ansætte en social- og sundhedsassistent i natteva... Læs mere
    Albertslund Kommune

    Deltid

    Byparkvej 87, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Albertslund Kommune

    Deltid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Plejecenteret Albertshøj 3 sal søger social og sundhedsassistent til aftenvagt. Det kan vi tilbyde dig: Et stort plejecenter, hvor vi for nyligt har åbnet 36 nye pladser En dynamisk arbejdsplads hvor ... Læs mere
    Albertslund Kommune
Søg efter andre job