1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Roskilde

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Social- og sundhedsassistent! - Er du til retspsykiatri? Er du nysgerrig og søger du medindflydelse? Så læs med her – vi har brug for dig!

Fuldtid

Permanent

Boserupvej 2, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2772710
|
Indrykket for 2 dage siden

I Psykiatrisk Center Sct. Hans’ historiske naturskønne omgivelser er ”udsigten” ikke kun Roskilde Fjord – det er også navnet på vores topmoderne retspsykiatri.

Vi står som afsnitsledelsespar overfor en genåbning af afsnit A2, som er et intensivt retspsykiatrisk sengeafsnit.

Og vi har brug for dig, som ser udviklingsmuligheder og potentiale i at være en del af skabelsen af et nyt afsnit, som motiveres af kompleksiteten i retspsykiatriske patientforløb, og som trives med det rehabiliterende og kriminalitetsforebyggende arbejde med patienterne.



Om afsnittet Vi forventer, at afsnittet kommer til at åbne i foråret 2025, og vi får plads til 16 patienter – til det ønsker vi at sammensætte en bred tværfaglig personalegruppe, som skal samarbejde med afsnitsledelsen, klinisk specialist, afsnittets psykolog samt socialrådgiver.

Afsnittet ledes af oversygeplejerske Christina Plambøck Thomsen og afsnitsledende overlæge Louise Turgut, der har flere års erfaring som makkerpar på et intensivt afsnit.

Vores vision for afsnittet er:


Vi ønsker et fællesskab, hvor det er trygt at dele faglige refleksioner og uenigheder, og hvor drøftelserne bidrager til nye fælles perspektiver og patientbehandling på højt niveau.

En grundsten for os i vores fælles arbejdsmiljø er den fysiske sikkerhed, og derfor vægter vi oplæring, supervision og træning i forebyggelse og håndtering af konflikter højt.


Få et indblik i vores hverdag på instagram @psykiatrisk.center.scthans.



Dine faglige refleksioner er vigtige for de individuelle patientforløb Vi har brug for dig, som ser værdien i et tæt samarbejde med både patienter og pårørende, kolleger og ledere. Vi står overfor at skulle udvikle afsnittet så vi er klar til at modtage de første patienter og sammen skabe rammerne for en hverdag med individuelt tilpassede aktiviteter for den enkelte.

Patienterne er i gennemsnit indlagt i 4-5 år, og det primære formål med indlæggelsen er at forebygge ny kriminalitet. En stor del af plejen og behandlingen vil derfor tage udgangspunkt i en rehabiliterende indsats, hvor vi arbejder recovery-orienteret og med maksimal patientinvolvering. Det omfatter værktøjer som kognitiv miljøterapi, samt Den Motiverende Samtale.



Hvordan vil din hverdag og arbejdsopgaver se ud? Dine daglige arbejdsopgaver på afsnit A2 vil spænde bredt – du bliver kontaktperson for 2-4 patienter.

Sygeplejen omfatter bl.a. at:

  • observere og dokumentere symptomer.
  • evt. dispensere/administrere medicin.
  • udarbejde individuelle planer, herunder sygepleje og aktiviteter.
  • forberede patienten på behandlingsplansmøde i teamet.
  • støtte patienten i daglige gøremål.
  • støtte patienten i strategier til afholdenhed.


Hvem er du? Vi forventer først og fremmest, at du er autoriseret og ser gerne, at du har psykiatrisk erfaring og medicinkompetencer.

Vi skal nok sørge for at klæde dig godt på til opgaven – til gengæld søger vi en kollega, der er:

  • motiveret for at sikre et højt sygeplejefagligt niveau.
  • indstillet på at udvikle egne kompetencer indenfor retspsykiatrisk behandling.
  • god til at kommunikere med patienter, kolleger og samarbejdspartnere.
  • fleksibel og vil være en del af det kollegiale fællesskab – hvor vi hjælper hinanden.
  • fuld af lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor der er plads til alle.
  • god til at kommunikere og udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kolleger og samarbejdspartnere.


Hvilke løn- og ansættelsesvilkår ansættes du på? Stillingen er i blandede vagter og der vil være arbejde hver anden weekend.

Tiltrædelsesdatoen aftaler vi sammen.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og FOA.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du kan derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Har vi vakt din interesse? Er du nysgerrig på det at arbejde i psykiatrien, eller har du spørgsmål til stillingen og arbejdspladsen? Så er du mere end velkommen til at kontakte oversygeplejerske på afsnit A2 Christina Plambøck Thomsen på 25133400 eller [email protected].

Ellers vil vi glæde os til at lære dig bedre at kende – så send os en motiveret ansøgning, dit uddannelsesbevis og et CV via linket snarest muligt.

Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgningsfristen er den 10. december 2024.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Sjælland
Social- og sundhedsassistent
Roskilde
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Roskilde

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job