Har du lyst til at sætte patienten i centrum og vil du samtidig have fantastiske kollegaer? Så bliv en del af vores team. Vi søger en social- og sundhedsassistent til afsnit for hjerte- og karsygdomme.
Dine kommende kollegaer er en blanding af både nye og erfarne. Vi morer os sammen og med vores patienter og arbejder for at løse vores kerneopgave ud fra vores patienters behov. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde internt og på tværs af afsnittene på hospitalet.
Stillingen vi tilbyder, er en fastansættelse på 37 timer/uge med skiftende arbejdstid. Vi arbejder med individuel arbejdstidstilrettelæggelse under hensyntagen til hele personalegruppens trivsel og behov. I stillingen er der weekendarbejde i 8 timers vagter hver 2. eller 3. weekend.
Om hjerteafsnittet
Vi har sengestuer til 30 patienter, alle med mulighed for overvågning. Vi varetager særligt pleje og behandling til patienterne med diagnoserne arytmi, hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom og lungeemboli, men vi modtager også alment medicinske patienter. Der er et stort flow af patienter gennem afsnittet, og der modtages akutte patienter hele døgnet, planlagte overflytninger fra andre sygehuse og planlagte patienter til DC-konvertering.
Blandt personalet har vi en uformel omgangstone, og anerkender hinandens kompetencer, og vi arbejder med teorien bag sygehusets arbejdsmiljøpris. Personalet dyrker jævnligt sociale arrangementer og vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi kan grine af os selv og med hinanden. Selvom vi arbejder i teams, hjælper vi hinanden på hele afdelingen. Vi mødes også i frokoststuen, hvor vi vægter højt at holde en pause og få fyldt depoterne lidt op.
Vi er et team med forskellige erfaringsmæssige baggrunde og alle med en interesse i at udføre sygepleje med patienten i fokus – vi vil gøre det bedst mulige for vores patienter, så de føler sig set, hørt og inddraget. På trods af en uforudsigelig hverdag, vægter vi den faglige udvikling højt og vi arbejder løbende med at sikre, at ny viden bliver en del af vores daglige praksis.
Alle byder ind med hver vores faglighed, hvor vores personalegruppe består sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper og diætist og så har vi speciallæger, sekretærer, farmakonomer og terapeuter tilknyttet til afsnittet.
Som nyansat vil du få en grundig introduktion og et 6 måneders onboardingprogram, hvor du vil blive tilknyttet en mentor. Om du er erfaren eller nyuddannet, skal du være velkommen hos os.
Udover den overenskomstmæssige grundlønsindplacering, kan du forvente følgende årlige tillæg (grundbeløb der reguleres):
Hvis du vil høre mere om stillingen og om lønmæssige forhold, er du meget velkommen til at kontakte os. Og skulle ovenstående have vakt din interesse, så hold dig ikke tilbage med at sende din ansøgning.
Samtaler afholdes i uge 2.
Ansættelsesstart 1. marts 2025 eller efter aftale.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir