1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Vordingborg
UDLØBET

Region Sjælland

Social- og sundhedsassistent til barselsvikariat hos afsnit S2-28, Psykiatrien Syd i Vordingborg

Fuldtid

Tidsbegrænset

4760 Vordingborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2834646
|
Indrykket for 40 dage siden

Social- og sundhedsassistent til barselsvikariat hos afsnit S2-28

Har du mod på spændende udfordringer i et psykiatrisk speciale, så har vi et 1-årigt barselsvikariat i blandede vagter hos afsnit S2-28, Psykiatrien Syd, Oringe beliggende i Vordingborg.

S2 er et integreret afsnit der modtager og behandler patienter i alderen 18-75 år med fortrinsvis skizofreni diagnoser og personlighedsforstyrrelser.

Vi har et godt fagligt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi bestræber os på kvalitet i sygeplejens opgaveløsninger med blik for kontinuerlig læring og kompetence udvikling til gavn for både indlagte og ansatte.

Du vil derfor opleve et fagligt kvalificeret afsnit med en tillidsfuld, atmosfære præget af gensidig respekt og arbejdsglæde i plejen og behandlingen af patienterne og med fokus på vidensdeling og læring gennem refleksion i tæt samarbejde med psykiater, psykolog, læger, fysio- og ergoterapeuter, sekretær m.fl.

Sammen med dem skal du ud fra en helheds- og recovery orienteret tilgang tilrettelægge en behandling og pleje der inddrager patientens historie og oplevede problemer. Vi bruger hertil som miljøterapeutisk referenceramme kognitiv adfærdsterapi, samt implementering af Safewards til nedbringelse af tvang

Daglige arbejdsopgaver vil være at fungere som fast kontaktperson, hvor tilgængelighed og helhed i behandlingsforløbet herunder inddragelse og kontakt til pårørende er helt essentielt.

En dagligdag med et højt aktivitetsniveau hvor overblik spiller en rolle og hvor du med empati og overskud også skal håndtere uforudsete situationer.

Hvad kan vi bibringe hinanden?

Du vil gerne være med til at værne om og værdsætte vores gode arbejdsmiljø igennem sparring, og med din erfaringsbaggrund dele din viden med os i faglig refleksion og gensidig respekt. Du tror som os på at denne tilgang skaber et godt udgangspunkt for den nødvendige tillid og tryghed i afdelingen, og du forventer medindflydelse og selvstændighed i dine opgaver.

Du vil blive introduceret efter dit behov og med udgangspunkt i dine faglige og personlige kvalifikationer og kompetencer. Du vil blive mødt af en ledelse der prioriterer synlighed og nærvær højt, og arbejder for trivsel i medarbejdergruppen. En medarbejdergruppe af begge køn, yngre som ældre med forskellig baggrund og erfaring, med kollegialt sammenhold og lejlighedsvise sociale arrangementer.

Du vil møde sygeplejestuderende og SSA-elever i afdelingen, og du vil med din indsats bidrage til at skabe og vedligeholde et sundt læringsmiljø for fremtidige potentielle kolleger og afdelingen som helhed.

Regelmæssigt afholdes relation-og deeskalerings kurser, supervision af fast psykolog, brand og hjertelungeredning.

I afdelingen arbejder vi kontinuerligt på at forbedre og forny arbejdsgange, og alt efter dine interesser og kompetencer vil du få mulighed for at deltage i dette arbejde.

Du har ikke nødvendigvis psykiatrisk erfaring, men har stor nysgerrighed og dybfølt interesse i at udforske området, og gerne i et imødekommende og inspirerende miljø.

Du kan få yderligere information hos afdelingssygeplejerske Pia Hartwich på mobil 20 68 94 59.

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst, samt efter aftale om lokal løndannelse.

Straffeattest: I forbindelse med ansættelsen skal der, jf. Regionernes politik herom, indhentes en offentlig straffeattest.

Ugentlig arbejdstid: 37 timer

Ansættelsesstart: 1. maj 2025, eller efter aftale

Ansættelsessamtaler: afholdes løbende

I Region Sjælland anerkender vi, at alle medarbejdere er forskellige, og at disse forskelle er et aktiv. Vi har i Region Sjælland brug for dygtige og talentfulde medarbejdere uanset køn, alder, baggrund, handicap, seksuelle orientering, religion og eventuelle begrænsninger. Vi ser mangfoldighed og ligestilling som en styrke for både det faglige, det kollegiale og det udviklende arbejde. Region Sjælland opfordrer derfor potentielle kandidater til at søge vores opslåede stillinger uanset livsfase og situation.

PS: Se Psykiatriens Syds matrikler, din kommende arbejdsplads, ved at klikke her: Psykiatrien Syd | SkyPixel. Og hvis du er ekstra nysgerrig på organisationen, de ansatte der arbejder her og de mennesker som vi hjælper, så følg os eventuelt på vores instagram profil: Psykiatrien_Syd.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Sjælland
Social- og sundhedsassistent
Vordingborg
Pleje og omsorg
Sjælland
Pleje og omsorg
Vordingborg

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med interesse for både psykiatri og somatik? Så er det måske dig vi søger til et barselsvikariat på BÆLTEFRIT ældrepsykiatrisk afsnit, S5, Psykiatrien Syd pr. 1. juni 2025 til 31. maj 2026.

    Fuldtid

    4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Rosagervej 37, 4720 Præstø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du klar til at gøre en forskel, når byen sover? På Præstø Multicenter søger vi en dedikeret social- og sundhedsassistent til vores nattevagt, hvor du kan være med til at skabe tryghed og trivsel fo... Læs mere
    Vordingborg kommune
    Vordingborg kommune

    Fuldtid

    Sankelmarksvej 6, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Distrikt Rosenvang søger to autoriserede social- og sundhedsassistenter – én til dagvagt og én til aftenvagt, der i samarbejde med borgere, pårørende og kolleger kan yde en høj sundhedsfaglig pleje og... Læs mere
    Vordingborg kommune
Søg efter andre job