Vi søger tre social– og sundhedsassistenter i dagvagt til vores udekørende rehabiliteringsteam, HTSH (Hjælp-til-selvhjælp), der arbejder med tidsafgrænset rehabiliteringsforløb. Vores fokus er at ældre borgere bliver i stand til at klare sig selv og få et mere selvstændigt og aktivt liv.
Om jobbet
Vi søger flere social- og sundhedsassistenter, der interesserer sig for den rehabiliterende tilgang, til en 32 - 37 timers dagvagtsstilling fra den 1. april 2025 med weekendvagter hver 2. eller hver 3. weekend.
Du har mulighed for at udvikle dig fagligt og blive en del af et team, hvor vi hver dag oplever, at vi sammen kan gøre en forskel for vores borgere. Vi er inddelt i miniteams og arbejder hver dag i fællesskab med planlægning af kørelister, triagering og rehabilitering af borgerne. Du vil også få ansvar og indflydelse på planlægning af din arbejdsdag og den tid der er behov for hos borgeren. Vi holder ugentlig tværfaglige koordineringsmøder, hvor borgers mål drøftes og der sparres tværfagligt om de indsatser, der skal sikre at borgerne når deres mål.
Om os
HTSH er et udekørende rehabiliteringsteam, der dækker hele Roskilde Kommune. Teamet leverer rehabiliteringsforløb ud fra Servicelovens § 83a med afsæt i Roskilde Kommunes rehabiliteringsmodel, hvor tidlig opsporing af sygdom, triagering og tværfaglig rehabilitering er kerneelementer. Rehabiliteringsforløbene foregår i borgernes eget hjem, fx efter udskrivelse fra hospital, efter midlertidigt ophold, døgnrehabiliteringscenter eller ved revisitation fra hjemmeplejen.
HTSH holder til i det nybyggede Hyrdehøj Plejecenter på 1.sal i lækre nye rammer, det er her vi samles og kører ud fra. HTSH-teamet er en del af afdelingen Træning, Sundhed og Rehabilitering, som arbejder bredt med rehabilitering, sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning.
Vi er en engageret og tværfaglig gruppe på ca. 50 medarbejdere med sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, en diætist og en sygeplejerske med udviklingsopgaver. Vi har et godt samarbejde - hvor fagligheden er vores fælles omdrejningspunkt.
Vi kan tilbyde:
Vi forventer:
Løn og vilkår
Du får løn efter gældende overenskomst. Send os din ansøgning og CV.
Ved ansættelse indhentes straffeattest.
Ansøgningsfristen er d. 24. februar 2025 kl. 8.00. Der bliver afholdt samtaler løbende.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller ønsker at komme forbi, må du endelig kontakte vores afdelingsleder Jesper Valgreen på tlf. 24 90 76 30 eller afdelingsleder Julie Munk Vonsild på tlf. 29 12 80 75.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir