1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Rudersdal

Rudersdal Kommune

Social- og sundhedshjælper til dagvagt

Fuldtid

Permanent

Søengen 8, 2840 Holte, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2763777
|
Indrykket for 8 dage siden
Social- og sundhedshjælper søges pr. 1.12.2024 eller snarest muligt Om jobbet

Skovbrynet Plejeboliger er et lille hyggeligt plejecenter i centrum af Holte, hvor der bor 24 beboere, som har meget forskellige behov, for omsorg og pleje.

Sammen med dine kollegaer, har du ansvaret for at vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere elementære pleje og omsorgsopgaver. Du vil deltage i tværfagligt møde/triage med sygeplejersken, fysioterapeuten og vores leder hver uge. Du skal dokumentere i en elektronisk journal, systemet KMD Nexus, som du naturligvis får undervisning i at bruge.

Din profil

Du er uddannet social- og sundhedshjælper, og du er hjerteligt velkommen, ligemeget om du er nyuddannet eller erfaren.

Du er kendt for, med god energi, at være dygtig til at jonglere med mange forskellige opgaver, og du har helt styr på, hvad der forventes af dig, ud fra din uddannelse.

Du ser det som en naturlig og vigtig del af dit arbejde at hjælpe beboerne med personlig pleje, uanset hvilken uddannelse du har.

Som os tror du på, at et godt hjem for ældre mennesker ikke altid kun handler om at skabe ro, men også om at skabe aktiviteter og "fest & farver". Du brænder for arbejdet med ældre mennesker, og forstår den hårfine grænse imellem brug af medicin og pædagogik. Og ikke mindst er du rigtig god til at igangsætte aktiviteter, fordi du mener det er en vigtig del af dit arbejde.

Du er kendt for at være rigtig god til den relationelle tilgang til det enkelte menneske og dine kollegaer sætter stor pris på dig, fordi du ser samarbejde, tværfaglighed og kollegaskab, som en meget vigtig del af et godt arbejdsmiljø. Og fordi du tror på, at livet er en stor læring, er du slet ikke færdig med at lære.

Du har et godt overblik, og tror på at vi nok skal nå det hele. Du er god bruger af PC og kan dokumentere i en elektronisk journal.

Derfor skal du vælge os

Du bliver en del af en tværfaglig medarbejdergruppe, bestående af social - og sundhedshjælpere, social - og sundhedsassistenter, en sygeplejerske, en terapeut, en aktivitetsmedarbejder og vores leder som er pædagog.

Det er beboernes hjem, og vi gør alt hvad vi kan, for at give dem det bedst mulige liv. Vi arbejder meget med tilgangen til mennesker med en demenssygdom, brug af medicin, kultur, aktiviteter, måltider og dokumentation. Pleje og daglige aktiviteter er i fokus, og vi udviser respekt, imødekommenhed og omsorg for den enkelte beboer.

Vi har et tæt og godt samarbejde med beboernes familie, venner og bekendte.

Vi bruger ikke vores tid på tværfaglige kampe eller kampe mellem vagtlagene, men gør i stedet stort brug af hinandens forskellige fagligheder og erfaringer, hvilket gør at vi allesammen lærer lidt nyt hver dag. Vi løser opgaverne i fællesskab, har respekt for hinandens faglige kompetencer og vi tror på muligheder frem for begrænsninger. Ingen er færdige med arbejdet, før alle er færdige med arbejdet - her hjælper vi hinanden. Vi griner meget sammen, og oplever, at det tilfører os rigtig meget god energi, både til vores arbejds– og privatliv.

Ansættelsesvilkår

Jobbet er som udgangspunkt på 32-37 timer i dagvagt, med arbejde hver 3. weekend. Vi er meget åbne overfor ønsker til din arbejdstid.

Om os

Skovbrynet Plejeboliger ligger tæt på Holte Midtpunkt og Søllerød Sø. Vi har en dejlig gårdhave, smukke akvarier, vores egen bus med køreture, en dobbelt cykel – og så har vi både skoven og Holte station 800 meter herfra.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedshjælper
Rudersdal
Social- og sundhedshjælper
Hovedstaden
Pleje og omsorg
Rudersdal
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rungsted Distrikt

    Uddannede social og sundhedshjælpere søges til vores skønne hjemmepleje i Hørsholm kommune

    Fuldtid

    Hørsholm Alle 4, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Breeltevej 1, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Hørsholm Alle 4, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job