1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København

Social- og Ældreministeriet

Social- og Boligministeriet søger studentermedhjælper til Center for Jura og Internationale Opgaver

Deltid

Permanent

Holmens Kanal 22, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2712005
|
Indrykket for 9 dage siden
Social- og Boligministeriet søger studentermedhjælper til Center for Jura og Internationale Opgaver

Er du interesseret i familieret, socialret og internationale forhold, og har du lyst til at indgå i en spændende, alsidig og travl hverdag med forskellige arbejdsopgaver tæt på en politisk verden? Så har vi to spændende studenterstillinger ledige i Center for Jura og Internationale Opgaver.

Om stillingen
Som student i kontoret får du en varieret arbejdsdag med spændende og lærerige arbejdsopgaver.

Dine arbejdsopgaver bliver hovedsageligt følgende:

  • Koordinere borgerhenvendelser for ministeriet og besvare borgerhenvendelser om familie- og socialretlige problemstillinger.
  • Hjælpe til med at behandle aktindsigtssager.
  • Bistå med forskelligartede opgaver i forbindelse med centerets internationale aktiviteter eller i Koordinationsenheden for Børnebortførelser.
Om dig
Du læser jura eller er i gang med anden relevant samfundsvidenskabelig uddannelse og har mindst 2 år tilbage af studiet.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Er god til at strukturere, prioritere og skabe overblik i dit arbejde.
  • Er indstillet på at kaste dig over såvel store som små opgaver.
  • Arbejder selvstændigt og tager initiativ. Du er ikke bange for at gå til kollegaerne, opsøge opgaverne og tage fat, når du kan se, der er behov for det.
  • Er serviceminded og hjælpsom.
Det er også en fordel, men ikke et krav, hvis du har international erfaring eller har udvist særlig interesse for internationale forhold.

Centeret
Du bliver en del af Center for Jura og Internationale Opgaver. Centeret har ansvaret for den familieretlige lovgivning (herunder bl.a. forældreansvarsloven, adoptionsloven, ægteskabsloven og børneloven) og udvalgte dele af den socialretlige lovgivning (herunder bl.a. retssikkerhedsloven og serviceloven). Derudover har centeret ansvaret for ministeriets internationale opgaver (herunder bl.a. arbejdet inden for Nordisk Ministerråd, EU og FN), ligesom centeret fungerer som dansk centralmyndighed i forhold til det konventionsretlige samarbejde på børnebortførelsesområdet.

Stillingen i centeret vil give dig et godt og bredt kendskab til en række centrale processer på ministerområdet, herunder politikudvikling, lovgivning og betjening af ministeren samt Folketinget. Du får søde kollegaer og bliver en del af et miljø, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden på tværs. Vi er et hold af yngre kolleger og kolleger, der har arbejdet sammen i mange år. I en travl hverdag sætter vi stor pris på også at kunne hygge os og grine sammen over frokosten eller den fælles morgenmad.

Departementet
I Social- og Boligministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, familierets- og boligområdet. Heri indgår bl.a. ansvaret for rammerne for kommunernes indsatser over for børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker som studentermedhjælper efter overenskomsten mellem HK-stat og Finansministeriet. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen og tilrettelægges fleksibelt efter aftale med centeret.

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1020 København K.

Ansættelse ønskes snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Jens Ross Jensen, tlf.nr. 41 85 14 37, e-mail: [email protected] for yderligere informationer.

Sådan søger du
Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk.

Vi skal modtage din ansøgning senest mandag den 14. oktober 2024 kl. 12.

Vi forventer at afholde samtaler kort efter ansøgningsfristens udløb.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Digitaliseringsstyrelsen

    Studentermedhjælpere til MitID-spærreservice i aften- og nattetimerne

    Deltid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job