Social- og Boligministeriet søger sekretær til ministeren Har du et godt overblik, sans for god service og et smil på læben, selv når det går meget stærkt? Kunne du tænke dig at arbejde i et spændende miljø tæt på ministeren? Så er du måske den, vi søger. Stillingen Som sekretær for ministeren skal du i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i ministeriets Minister- og Ledelsessekretariat få den daglige sekretariatsbetjening og servicering af ministeren til at gå op i en højere enhed. Stillingen indeholder variation og en dynamisk hverdag - opgaverne kan være mange og forskelligartede. Vi løfter i flok og lægger vægt på, at du får indflydelse på dine arbejdsopgaver i dialog med din chef og dine kollegaer.
Som sekretær i ministerens forkontor vil dine arbejdsopgaver hovedsageligt være følgende:
- Sørge for de praktiske opgaver, der er forbundet med ministerens møder og besøg, herunder koordinering med gæster/besøgsstedet, bestilling af mødeforplejning, indsamling og klargøring af ministerens mødemateriale mv.
- Være ansvarlig for rejsebestillinger, udgifts- og rejseafregning samt for forberedelsen af ministeriets bidrag til åbenhedsordningen
- Passe kontorets postkasser, herunder håndtere henvendelser og invitationer samt spørgsmål fra Folketinget
- Derudover vil der også være en række forefaldende ad hoc-opgaver
Du vil komme til at arbejde i IT-programmerne: Outlook, Word, Excel, F2, RejsUd og IndFak.
Om dig Vi ser gerne, at du har en administrativ kontoruddannelse. Det er også en fordel, hvis du har relevant erfaring fra en stilling som sekretær eller lignende, men det er ikke et krav. De kan lige så vel være nyuddannet med lyst og evne til at lære en masse nyt. Det er naturligt for dig at samarbejde, skabe gode relationer, og du trives med at understøtte og servicere andre.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- er god til planlægning, styring og koordinering,
- arbejder selvstændigt og struktureret med styr på detaljen,
- er ansvarsfuld, fleksibel og følger opgaver til dørs,
- udviser initiativ og tænker langsigtet mhp. videre proces og håndtering
- kan formulere dig klart og præcist i både skrift og tale,
- trives med at have overblik – og kan bevare det gode humør i en ofte travl arbejdsdag.
Du vil opleve at få en god oplæring i stillingen og løbende fokus på din udvikling.
Kontoret I Minister- og Ledelsessekretariatet har vi et godt socialt sammenhold og stor vilje til at samarbejde om opgaver og hjælpe hinanden. Kontoret består af to teams, og du vil indgå i teamet omkring ministeren, som ud over dig består af to ministersekretærer, en akademisk medarbejder, en piccoline og en anden sekretær. Det andet team udgøres af departementschefens forkontor. Du vil referere til kontorchefen i Minister- og Ledelsessekretariatet.
Departementet I Social- og Boligministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for borgerne i vores samfund, herunder udsatte og sårbare grupper. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, bolig-, og familieretsområdet. Heri indgår bl.a. ansvaret for rammerne for kommunernes indsatser over for børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed.
Løn- og ansættelsesvilkår Du vil blive ansat i henhold til organisationsaftalen for HK, OAO-fællesoverenskomst og cirkulære om forkontortillæg til kontorfunktionærer. Stillingen er på fuld tid og stiller krav om fleksibilitet og til dels skiftende arbejdstider.
Ansættelsesområdet er Social-, og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social-, og Boligministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.
Stillingen ønskes besat den 1. marts 2024 eller hurtigst muligt.
Vil du vide mere Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Skov Christensen på mobil 2033 6271 eller på mail:
[email protected].
Sådan søger du Send ansøgning, CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på
www.sm.dk. Vi skal modtage din ansøgning
senest mandag den 20. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler kort efter fristens udløb og evt. også løbende.
Der kan indgå tests som en del af rekrutteringsprocessen.
Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.