1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Tønder
UDLØBET

Tønder Kommune - Pleje og Omsorg

Social- og sundhedsassistentelever til start uge 12/2025 og uge 16/21-2025

Fuldtid

Tidsbegrænset

Wegners Plads 2, 6270 Tønder, Danmark

SE PÅ KORT
Tønder kommune
ID: 2738285
|
Indrykket for 68 dage siden

Vi søger 

  • social- og sundhedsassistentelever til start uge 12/2025 – med grundforløb 2 eller en bestået gymnasial uddannelse
  • social- og sundhedsassistentelever til start uge 16/21-2025 – med social- og sundhedshjælperbaggrund

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en uddannelse, hvor meget høj faglighed og gode karaktertræk er i højsædet.

På social- og sundhedsassistentuddannelsen er der også en digitechlinje, som du kan søge, hvis du foruden selve faget også har en særlig interesse i digitale kompetencer.

Arbejdsområde

Uddannelsen til social- og sundhedsassistent er en vekseluddannelse med fire skoleperioder og tre oplæringsperioder, og uddannelsen retter sig mod et arbejde på det kommunale område, det somatiske sygehusområde eller inden for det psykiatriske område og i bostøttetilbud.

Når du har gennemført social- og sundhedsassistentuddannelsen, kan du søge arbejde, hvor du selvstændigt og sammen med andre tilrettelægger, udfører og evaluerer grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver.

En social- og sundhedsassistent arbejder blandt andet med følgende opgaver

  • borger- og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse
  • personlig og praktisk hjælp
  • professionel omsorg, pleje og sygepleje
  • aktivitet og rehabilitering
  • kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion
  • koordinering, administration og styring
  • tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Der er efter endt uddannelse mulighed for at læse videre inden for området til for eksempel fysioterapeut, ergoterapeut eller sygeplejerske.

Læse mere om uddannelsen på 

Hvor

Den teoretiske del af uddannelsen foregår på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa. Den praktiske del af uddannelsen foregår i oplæringsperioder inden for plejecenter/hjemmeplejen i Tønder Kommune, en sygehusafdeling og inden for psykiatrien. 

Du skal være indstillet på at dine oplæringspladser er i hele Tønder Kommune, og i psykiatrien kan det dreje sig om oplæringssteder i hele Sønderjylland, så derfor skal du skal kunne transportere dig til de forskellige oplæringssteder og være der til arbejdstids begyndelse og afslutning.

Varighed

  • Uddannelsens samlede varighed er 2 år, 9 måneder og 3 uger. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer pr. uge.
  • Dit ansættelses- og sluttidspunkt afhænger af om du er under/over 25 år og om du er uddannet social- og sundhedshjælper. 

Optag på uddannelsen

For at komme i gang med uddannelsen skal du indgå et ansættelsesforhold og en uddannelsesaftale med Tønder Kommune. Som social- og sundhedsassistentelev sørger vi for, at du får en oplæringsplads og du får løn under hele uddannelsen.

Du kan søge ind på uddannelsen, hvis du har

  • bestået eller er i gang med grundforløb 2 til uddannelsen som social- og sundhedsassistent, og når at bestå grundforløb 2 inden ansættelsestidspunktet
  • bestået en gymnasial uddannelse
  • gennemført eller er ved at afslutte social- og sundhedshjælperuddannelsen. 

Vi forventer, at du

  • er engageret i din uddannelse og formår at udvikle dine faglige og personlige kompetencer gennem hele uddannelsesforløbet
  • har interesse i at bidrage til livskvalitet for mennesker, der har brug for professionel hjælp i form af pleje, behandling og rehabilitering
  • har en positiv tilgang til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • er positiv, ansvarlig og initiativrig
  • er empatisk og tillidsvækkende
  • er indstillet på at overholde arbejdsmarkedets regler og krav, og er villig til at indgå i et arbejdsfællesskab
  • kan arbejde i forskellige vagter (dagvagt fra kl. 7, aftenvagt og eventuelt nattevagt).

Vi tilbyder

  • spændende oplæringssteder fordelt i hele Tønder Kommune, hvor velfærdsteknologien anvendes i det daglige samarbejde med borgerne  
  • et velfungerende og engageret oplæringsteam med høj faglighed 
  • et miljø hvor eleverne prioriteres højt 
  • struktur på uddannelsen og klare aftaler om individuelle elevforløb. 

Hvis du på nuværende tidspunkt ikke vurderes egnet til en social- og sundhedsassistent uddannelse, kan du eventuelt blive tilbudt en social- og sundhedshjælper uddannelse i stedet.

Hvis du har særlig interesse for det digitale område/velfærdsteknologi, vil vi tale med dig om muligheden for at blive optaget/ansat på en digitech linje. 

Løn- og ansættelsesforhold 

  • Elev- og voksenelevløn gives i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest. 
  • Hvis du er over 25 år og søger voksenelevløn, skal du huske at vedlægge dokumentation i din ansøgning for ansættelser, som er relevant i relation til dette. 
  • Hvis du er over 25 år og vil undersøge muligheden for voksenlærlingeløn, så skal du kontakte Jobcenteret, hvor du bor, og vedlægge dokumentation for, at du kan modtage dette. 

Ansøgning

  • Ansøgningsskema, CV, uddannelses-, arbejds- og opholdstilladelse (hvis du kommer fra et land uden for EU/Schengen), eksamens- og ansættelsesbeviser samt anbefalinger mv. skal vedlægges ansøgningen for at kunne komme i betragtning til stillingen.
  • Hvis du er over 25 år, skal du huske at vedlægge din realkompetencevurdering (RKV) til din ansøgning. 
  • Du skal vedlægge dokumentation for, at du er i gang med grundforløb 2 eller eksamensbevis herfor.  
  • På grundforløb 2 har du været i en uges oplæring. Evalueringsskema herfra må du også meget gerne vedlægge som dokumentation. 
  • Du må også gerne forud for en ansættelsessamtale, have lavet aftaler med en reference person fra tidligere relevant ansættelse inden for plejeområdet. 
  • Foruden denne ansøgning om lærepladsaftale, skal du også søge om optagelse på Social- og Sundhedsskolen. Dette gøres på optagelse.dk 

Ansøgningsfristen er den 1. december 2024.

Vi forventer at gennemføre løbende ansættelsessamtaler i ugerne 50–51/2024.

Du modtager endeligt svar på din ansøgning senest uge 2/2025.

Tønder Kommune, som er ansættende myndighed, og Social- og Sundhedsskolen Syd behandler i fællesskab ansøgninger fra de ansøgere, som bliver tilbudt ansættelse, i forhold til kompetencevurdering og eventuel godskrivning for teori og oplæring.

Afslag på ansøgning
Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Tønder Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit personnummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

Du kan få flere oplysninger hos

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistentelev
Syddanmark
Social- og sundhedsassistentelev
Tønder
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Tønder

Andre job der minder om dette

    Coop Danmark A/S

    Kvickly

    Salgsassistent elev til Food området i Kvickly, Tønder

    Fuldtid

    Plantagevej 38, 6270 Tønder, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Salgsassistent elev søges til Food området i Kvickly Tønder Samler du på gode oplevelser? Bliv salgselev i Kvickly Tønder Er du klar til en sjov og lærerig hverdag, der indeholder praktik og korte, fe... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Tønder kommune

    Fuldtid

    Plantagevej 39, 6270 Tønder, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Faglighed og fællesskab – vi kerer os om hinanden og vores borgere I Tønder har vi fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor der både er plads til og mulighed for at udvikle et godt arbejdsliv... Læs mere
    Tønder kommune

    Deltid

    Storegade 51, 6780 Skærbæk, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Sønderborg kommune

    Fuldtid

    Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Social- og sundhedsassistentelever – en meningsfuld uddannelse tæt på livet Du har chancen for at komme i gang med en social- og sundhedsassistentuddannelsen. Du er uddannet SSH og starter din uddanne... Læs mere
    Sønderborg kommune
    Sønderborg kommune

    Fuldtid

    Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Social- og sundhedsassistentelever – en meningsfuld uddannelse tæt på livet DU har chancen for at komme i gang med en social- og sundhedsuddannelsen. Du starter på uddannelsens hovedforløb i uge 31-20... Læs mere
    Sønderborg kommune
Søg efter andre job