1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Aarhus

Ellengårdens Familiehjem

Socialfaglig medarbejder til Ellengårdens Familiehjem

Fuldtid

Permanent

Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2752658
|
Indrykket for 4 dage siden

Vi søger engagerede og innovative socialfaglige medarbejdere med hjertet på rette sted. 

Det nyoprettede sociale tilbud, Ellengårdens Familiehjem, åbner sine døre for indskrivning af familier i sårbare og udsatte positioner til januar 2025. I den forbindelse søger vi 2 socialfaglige samt en kombineret socialfaglig/administrativ medarbejder til vagtplanlægning og administrative ad hoc-opgaver. Er du én af dem, der har lyst til og er indstillede på at være med til at bygge et nyt og unikt tilbud op - helt fra bunden. Så har du nu muligheden!

Hvis du vælger at søge, bedes du angive i ansøgningen, om du søger en stilling som 'socialfaglig medarbejder' eller som 'socialfaglig/administrativ medarbejder'.

Konceptet er tænkt som korte/midlertidige forløb i familielignende rammer med fokus på livsmestring gennem samvær, fællesskab og medinddragelse/ejerskab for eget liv. Målet er hurtigst muligt at blive klar til selvstændighed i eget hjem. Som en vigtig del af indsatsen indtænkes der inddragelse af frivillige/civilsamfundet. 

Til Ellengårdens Familiehjem hører 9 lejligheder i overetagen på Ellengården og 7 udslusningslejligheder beliggende lige bagved. Familierne indskrives efter SEL § 110 (hjemløse med indstats efter Housing First) eller SEL § 107/BL § 32, 1 stk. 6 (midlertidig familieanbringelse). 

For os vægtes høj faglighed, solide relationskompetencer og viljen til at ‘gå den ekstra mil’ med fokus på kerneopgaven.

Vi søger derfor dig som medarbejder, der:

  • Er uddannet socialfaglig medarbejder eller lignende. 
  • Har erfaring med eller lyst til familiearbejde.
  • Er god til at arbejde med involverende og motiverende tilgang.
  • Gerne har erfaring med eller forståelse for arbejdet med mennesker med anden etnisk baggrund.
  • Brænder for at gøre en forskel for familier i sårbare og udsatte positioner – og sætter kerneopgave først.
  • Kan se dig selv arbejde med fokus på at understøtte hjemlighed, tryghed og fællesskaber i huset.
  • Kan hjælpe familierne til at finde vej ud i samfundslivet - til bl.a. aktiviteter, jobmuligheder og rette hjælp efter behov. 
  • Vil være igangsætter og tovholder på at sætte samlende aktiviteter i gang for husets beboere.
  • Har en involverende tilgang ift. arbejde med familierne – med blik for ikke at skabe afhængighed, men livsmestring, selvstændighed og selvhjulpethed.
  • Er nytænkende og udviklingsorienteret – gerne med en iværksætter ‘i maven’.
  • Er motiveret for at arbejde, hvor der ikke er en klar køreplan - men være med til at lave den.
  • Er indstillet på fleksible arbejdstider og også at have opgaver af praktisk karakter (der vil være aften- og weekendvagter).
  • Arbejder med høj grad af systematik og er god til dokumentationsarbejde.
  • Er villig til at samarbejde med frivillige og det omkringliggende samfund.

Som menneske er du:

  • Stabil, psykisk i balance og fleksibel.
  • God til selvstændigt arbejde såvel som holdspiller.
  • Rummelig, åben og nysgerrig.
  • Både tålmodig og vedholdende.
  • Anerkendende og positiv i din tilgang.

Og du kan stå inde for JBFs menneskesyn og værdigrundlag - at alle mennesker har en værdi i sig selv.

Det er ikke et krav, men en fordel, hvis du har erfaring med følgende tilgange og metoder, som Ellengårdens Familiehjem baserer sin indsats på:

  • Motivational Interviewing-metoden.
  • Housing First.
  • SMART-mål.
  • Empowerment og recovery tilgang.
  • Mentaliserende tilgang.
  • Narrative tilgang.
  • Systemisk tilgang.

Praktisk

  • Husk at angive i din ansøgning, om du søger en stilling som 'socialfaglig medarbejder' eller 'socialfaglig/administrativ medarbejder'. 
  • Der bliver afholdt samtaler d. 19/11 fra kl. 15-20 og d. 20/11 fra kl. 16:30-20.
  • Løn ifølge SL.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialfaglig medarbejder
Aarhus
Socialfaglig medarbejder
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job