Kirkens Korshærs Herberg på Hillerødgade søger en socialfaglig kollega, der skal varetage opgaven som kontaktperson for herbergets brugere.
Stillingen er 37 timer pr. uge og er et vikariat på 6 måneder, med mulighed for forlængelse.
Om herberget
Kirkens Korshærs Herberg på Hillerødgade har eksisteret i snart 65 år og er central i Københavns indsats for hjemløse. Vi tager hånd om mennesker i hjemløshed med særlige sociale problemstillinger, hvis hverdag ofte er påvirket af misbrug og/eller psykisk sygdom. Vores kerneopgave er at tilbyde fællesskab til mennesker i en udsat livsposition og invitere til et samarbejde med den enkelte om at finde muligheder der styrker selvværd, netværk og evne til at leve sit liv på egne præmisser.
Om jobbet
Som kontaktperson varetager du den koordinerende og rehabiliterende indsats for de beboere som er tilknyttet dig som kontaktperson. I det daglige arbejder du aktivt skadesreducerende med fokus på at kompensere for beboernes individuelle funktionsnedsættelser og at udfordre deres udviklingspotentiale. Det kræver flair for relations arbejde, kreativitet i opgaveløsningen og gode evner til at samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer.
Opgaverne er mangeartede, og kan bestå at alt fra at støtte beboeren i at søge forsørgelsesgrundlag, til at hjælpe dem med at overholde aftaler, samt at støtte dem i at holde værelserne pæne og rene. Der er en god blanding mellem opgaver, der knytter sig til det omkringværende system og opgaver af pædagogisk karakter.
Der er fokus på at muliggøre at den enkelte kan genopdage, fastholde og udvikle egne kompetencer og ressourcer som kan ruste dem til fremtiden. Vi tilstræber at bygge bro til det omkringliggende samfund. I det daglige arbejdes der aktivt med træning af almindelige færdigheder på flere niveauer.
Det forventes at du aktivt bidrager til et sundt arbejdsmiljø og kan indgå i faglig sparring på tværs af afdelingerne og tværsektorielt.
Vi søger en kollega som;
Vi tilbyder
Du vil indgå i et team bestående af dig selv, 5 kolleger og en teamleder som tilsammen varetager kontaktpersonsopgaver for 20 beboere.
Du vil have skiftende dag-, og aftenvagter i et fast 4 ugers rul. Du skal derudover arbejde én weekend i hvert rul hvor du sammen med dine kolleger fra husets andre teams drifter huset.
Det forventes at du bidrager til husets praktiske drift og arbejder i overensstemmelse med Kirkens Korshærs værdisæt.
Du skal deltage i supervision 3 gange halvårligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir