1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Herning

Tre Birke

Socialfaglig medarbejder til læringstilbuddene

Fuldtid

Permanent

Dueoddevej 9, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2711867
|
Indrykket for 9 dage siden
Tre Birke søger en socialfaglig medarbejder fra den 1. november 2024
Stillingen er på 37 timer, fordelt med 32 timer om ugen på Tre Birke og 5 timer i gennemsnit pr. uge på Rosenholm med arbejde hver. 3. fredag og lørdag aften.

Ønskes det er der mulighed for 32 timer eller færre med kun planlagte timer på Tre Birke.

Tre Birke er et læringstilbud (aktivitets- og beskæftigelsestilbud §104, §103) til voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Organisationen består af yderligere 2 enheder: ”Birkelund” og ”Aktivitetshuset Vildbjerg”

Der er samlet tilknyttet ca. 170 voksne borgere med vidt forskellige udviklingshandicap.

Vi er i gang med at omdefinere vores kerneopgave, hvor vores fokus i langt større grad bliver at udvikle borgerne, så deres muligheder for at få en form for job så tæt som muligt på det ordinære arbejdsmarked højnes. Alle skal opleve der er brug for dem, og deres personlige bidrag er værdifuldt og til nytte i fællesskabet uanset funktionsniveau.

En arbejdsdag på Tre Birke vil være fyldt med en bred vifte af opgaver/aktiviteter, der bidrager til at gøre hver dag alsidig og interessant for den enkelte borger.

I hverdagen har vi blik for, at støtte og guide den enkelte borger til selvstændighed i daglige praktiske opgaver og aktiviteter.

Vi arbejder målrettet med struktur. Eksempelvis gennem støttesystemer, boardmakers og andre visuelle pædagogiske redskaber.

En del af den daglige støtte indebærer også fysisk- og personlig pleje hos nogle af borgere.

Om Jobbet
Stillingen er primær tilknyttet §104 delen, hvor der er fokus på at tilbyde borgerne meningsfulde og udviklende aktiviteter med udgangspunkt i den enkeltes funktionsniveau.

Læringstilbuddene henter og bringer de borgere, som ikke selv kan transportere sig. Kørsel er således en del af jobbet.

Vi forventer at du
  • er uddannet pædagog, ergoterapeut, eller SOSU gerne med faglig indsigt samt pædagogisk erfaring med sansestimuli, støttesystemer og alternative kommunikationsformer
  • har et godt overblik, og kan være med til at skabe ro i hverdagen
  • er fleksibel, initiativrig, men også evner at følge dine ideer til dørs
  • har et positivt fokus på kerneopgaven, og er reflekterende over egne og andres praksis
  • tager borgerne med på råd, bakker deres initiativer op, samt lytter til den enkeltes håb, ønsker og drømme
  • er fleksibel, trives med forandringer og kan nytænke den daglige praksis
  • kan navigere i mangeartede og komplekse opgaver
  • er tålmodig og vedholdende
  • har gode samarbejdsevner med tydelig vilje til at finde løsninger
  • er robust, rodfæstet under pres og god til at prioritere din tid
  • har kørekort.

Vi tilbyder
  • udvikling af såvel borgere som personale
  • faglig kompetente og engagerede kollegaer
  • relevant oplæring og efteruddannelse der matcher kerneopgaven
  • målrettet indsats for et godt arbejdsmiljø
  • en organisation, hvor åbenhed, gensidig respekt og ansvarlighed er nøgleordet
  • anerkendende og tydelig ledelsen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Arbejdstiden på Tre Birke vil primært forekomme mandag til fredag i tidsrummet 07.00 -16.00. I forbindelse med møder, kan der forekomme enkelte dage til kl. 18.00.

Løn og ansættelsesvilkår aftales med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Kontakt gerne afdelingsleder Kirsten Nonbo på tlf. 93 59 47 17 for yderligere oplysninger.

I forbindelsen med ansættelse vil der blive indhentet referencer.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 25. september kl. 8.00. Samtaler afholdes mandag den 30. september 2024.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
Midtjylland
Ergoterapeut
Herning
Socialfaglig medarbejder
Midtjylland
Socialfaglig medarbejder
Herning

Andre job der minder om dette

    Herning kommune

    Herning Kommune

    Socialfaglig medarbejder til læringstilbuddene

    Fuldtid

    Herning

    Indrykket for 8 dage siden

    Tre Birke søger en socialfaglig medarbejder fra den 1. november 2024 Stillingen er på 37 timer, fordelt med 32 timer om ugen på Tre Birke og 5 timer i gennemsnit pr. uge på Rosenholm med arbejde hver.... Læs mere
    Herning kommune

    Deltid

    Kousgaards Plads 3, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job