1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Hillerød

Trollesbro

Socialfaglig medarbejder til Trollesbro beskyttet beskæftigelse

Fuldtid

Permanent

Slangerupgade 60, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2809289
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du erfaring med at udvikle arbejdsidentitet hos borgere med handicap og erfaring fra beskyttet beskæftigelse, særligt montagearbejde eller pakkeopgaver? Er du nysgerrig på mennesker, har du god indfølingsevne og kan du rumme deres forskelligheder? Er du god til at sætte i gang, instruere, lytte, observere og fastholde på skrift, hvad du hører og ser? Har du lyst til at bringe dine kompetencer i spil i et tværfagligt og engageret team af værkstedsassistenter med stor faglig spændvidde? Så er du måske lige den vi søger til vores beskæftigelsestilbud.

Trollesbro er arbejdsplads for 80 personaler, hvoraf 20 er ansat i beskæftigelsestilbuddet med 96 ”beskyttede medarbejdere” – alle personer med en eller flere funktionsnedsættelser, som ønsker beskæftigelse i trygge rammer med mulighed for at vedligeholde og styrke egne faglige og sociale kompetencer. Personalegruppen består fortrinsvist af pædagoger, men der er også kolleger med andre relevante uddannelser. Du kan læse mere om centret og vores arbejde på vores hjemmeside.

Vi arbejder med at fastholde og udvikle borgernes sociale færdigheder, arbejdsidentitet og beskæftigelseskompetencer med den professionelle relation som vigtigste arbejdsredskab.

Montageværkstedet tilbyder beskæftigelse inden for forskellige montage- og pakkeopgaver, hvor det er vigtigt at man også har et øje for at kunne strukturere arbejdsprocesser og holde styr på produktions-flowet, samtidig med at der skabes meningsfuld beskæftigelse og god trivsel.

Trollesbro er et hus i stadig udvikling, og på værkstederne er vi i fuld gang med at skærpe vores faglighed, særligt på autisme-området, da vi oplever en øget tilgang af borgere på dette område. Derfor leder vi efter personale der er skarpe og udviklingsorienterede, også i dette hjørne af det pædagogiske arbejde.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være
  • beskæftigelse og instruktion af beskyttede medarbejdere i forskellige arbejdsopgaver
  • pædagogisk arbejde med vores medarbejdere for at styrke deres sociale og faglige kompetencer (instruktion, coaching og motivation)
  • dokumentationsarbejde ift. den enkelte beskyttede medarbejder (journalnotater, pædagogisk handleplan, status, mv.)
  • planlægning af dagligdag og produktioner, samt udvikling af nye arbejdsopgaver
  • løbende dialog med kommuner og støttekontaktpersoner.

Vi forventer at du
  • har lyst til at arbejde med, og formår at rumme, mennesker med behov for støtte til at bruge deres arbejdsevne – stor som lille
  • har energi og kan få (nye) ting til at ske
  • har pædagogisk erfaring med og/eller kendskab til centrets målgrupper
  • har lyst til at arbejde med både praktiske opgaver og motivationsarbejde ift. den enkelte beskyttede medarbejder
  • har lyst og engagement til at være med i udviklingen af centrets værkstedstilbud og samlede profil
  • er empatisk, humoristisk og fleksibel.

Vi tilbyder
  • et spændende og udfordrende arbejde på en arbejdsplads med fokus på faglig oprustning og udvikling
  • et afvekslende arbejde med stor indflydelse på opgaveløsningen og din arbejdsdag
  • et arbejde hvor du er tæt på mennesker og får lov til at være med til at skabe nye muligheder for dem
  • mulighed for tæt parløb med kolleger i det pædagogiske arbejde
  • et godt og tæt samspil mellem leder og personale
  • tid til forberedelse og dokumentation.

Andre kvalifikationer
Skriftlig dokumentation er en del af vores dagligdag. Vores nuværende fagsystem er Sensum One, og det vil være en fordel hvis du har kendskab til dette system. Vi bruger KRAP som referenceramme i det pædagogiske arbejde, så det vil også være en fordel at du kar kendskab til dette.

Kørekort til personbil eller at du snarest erhverver det, er et krav.

Vi gør opmærksom på at der er interne ansøgere til stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til ”overenskomst for ledende værkstedspersonale”. Arbejdet tilrettelægges som udgangspunkt i tidsrummet 07.30 - 15.30 mandag til fredag. Stillingen er på 37 timer/uge.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2025 eller snarest herefter.

Yderligere information
For yderligere information om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Jannik Møller på telefon 72 32 36 25 eller mail [email protected].

Frist for ansøgning
Vi skal modtage din ansøgning senest 23. januar 2025 kl. 8.00.
Vi forventer at holde samtaler den 27. januar.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialfaglig medarbejder
Hillerød
Socialfaglig medarbejder
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Hillerød
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    U/NORD - Milnersvej

    Timelærer til Gastronomuddannelsens grundforløb og hovedforløb

    Fuldtid

    Milnersvej 48, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Ålholmparken 1, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Thurahsvej 4A, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job