Ønsker du at være med til at videreudvikle vores fagcenter samt vores faglige og pædagogiske tilbud til voksne med en autismespektrumsforstyrrelse (ASF). Så er du måske vores nye kollega!
Da vi oplever en øget tilgang af borgere indenfor området, søger vi en kollega til vores team ASF.
Teamet er en del af vores fagcenter, hvor vi har samlet § 99, § 85 og § 82 vejledningen fra hhv. autisme, handicap og psykiatri med værestederne. Vi har fokus på recoveryorienteret rehabilitering, samspillet mellem socialfaglig vejledning og værestederne samt kontakten til de frivillige organisationer og civilsamfundet.
Vi er et specialiseret team på 11 medarbejdere. Vi arbejder tværfagligt med høj faglighed og engagement, hvor der tages et stort ansvar for at løse kerneopgaven og sikre den bedste vejledning til borgerne. Vi motiveres af at gøre en forskel for voksne med ASF og dobbeltdiagnoser herunder angst, depression, OCD, PTSD og evt. misbrug.
Som socialfaglig medarbejder yder du socialpædagogisk støtte til selvstændigt boende borgere i eget hjem efter Serviceloven § 85. Støtten vil kunne forekomme både som læringsforløb i grupper, i borgeres eget hjem, på Låsbyhøj, eller hvor borgeren er tryg ved at mødes. Du er ansvarlig for selvstændig tilrettelæggelse af det målrettede udviklingsorienterede pædagogiske arbejde – altid i tæt samarbejde med borgeren og med udgangspunkt i borgerens aktuelle ønsker, behov og plan. Vi arbejder målrettet med dokumentation, indsatsmål og delmål. Vi er metodebevidste og arbejder med meningsfulde fællesskaber, relevante netværk, egenomsorg, struktur, forudsigelighed og recoveryorienteret rehabilitering. Vi har fokus på, hvordan vi kan udbygge allerede gode erfaringer gennem et fagligt fokus på bl.a. natur, bevægelse, bæredygtighed og fysisk og mental sundhed, og vi er optaget af, hvordan den nyeste velfærdsteknologi kan blive en stadig større del af vores pædagogiske praksis.
Du får et tæt samarbejde med kommunens egne tilbud, hvor vi har en bred vifte af samarbejdspartnere, fx rådgivere, jobcenter, uddannelsesinstitutioner, lokalpsykiatri, rusmiddelcenter, samt byens væresteder og frivillige foreninger.
Hvem leder vi efter?
Vi søger en medarbejder med erfaring fra det socialfaglige område.
Om Center for socialpædagogisk vejledning og væresteder
Vi understøtter borgere, der modtager støtte efter Serviceloven § 82 og § 85. Derudover har vi et SKP-team, som efter § 99 varetager udsatte borgere og borgere med sindslidelse, og vi har flere uvisiterede væresteder efter § 104.
Vores socialpædagogiske medarbejdere har personalefaciliteter og udgangspunkt fra Låsbyhøj, Nørregade 1, Kolding, hvor vi bor dør om dør med vores tætte samarbejdspartnere fra blandt andet Rusmiddelcentret, Ungekontakten, Børne/familiehuset og regionens Lokalpsykiatri.
Fagcenteret er organiseret med en centerleder, fire afdelingsledere, en administration samt ca. 100 medarbejdere. Medarbejderne er opdelt i mindre teams.
Dine kommende kolleger er kendetegnet ved at være engagerede, iderige, modige og faglig dygtige. Der er en høj trivsel og stor imødekommenhed. Det er fortrinsvist alene-arbejde i borgerens hjem. Vi har ugentlig fællestid med enten personalemøde, faglig sparring eller temadrøftelser.
Ledelsestilgangen er åbenhed, ordentlighed og tillidsbaseret, og der er en høj grad af indflydelse i det daglige arbejde. Vi arbejder med en anerkendende og samarbejdende dialog og forventer, at alle tager ansvar for, at opgaven løses med høj kvalitet og effektivitet. Vi er selv ansvarlige for metodevalg til kerneopgaven og arbejder tæt sammen i teamet og med ledelsen hvis det kræves.
Selvværd og sammenhæng – vores tilgang
Vi er nysgerrige på borgerens liv, ønsker og drømme, og støtter borgeren i at tage ansvar i voksenlivet. Med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng går vi borgerne i møde med tilgangen:
Derudover har vi fem leveregler, som er vores pejlemærker for mødet med borgerne:
Du kan læse mere om Socialforvaltningens vision Selvværd & Sammenhæng på Kolding Kommunes hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen bliver fastsat efter principper for lokal løndannelse i henhold til ansøgerens kvalifikationer. Der indhentes straffeattest.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr 1.10 2024, gerne tidligere.
Arbejdstiden ligger med hovedparten i dagtimerne mellem kl. 8 og 17. Der kan forventes aftenarbejde efter kl. 17 ca. 1-2 gange om ugen og weekendarbejde, hvis opgaven kræver det. Den fleksible arbejdstid tilpasses i forhold til opgaveløsningen, fx gruppevejledning, og aktuelle borgere.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til
Afdelingsleder Linda Bjerg 20418969 frem til d. 16. juli 2024.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen ”søg stillingen”.
Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist 11. august 2024 kl. 23:59
Samtaler forventes afholdt d. 21. august 2024
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir