Brænder du for at gøre en forskel for udsatte borgere præget af hjemløshed, psykiske udfordringer samt stof- eller alkoholmisbrug?
Vi søger socialfaglige medarbejdere, der kan skabe tryghed og støtte mennesker med komplekse sociale problemer – også når frustration fylder. Trives du i et miljø med engagerede kollegaer fra forskellige faglige baggrunde? Så er du måske den, vi leder efter.
Herbergscentret Sundholm består af et herberg, en natcafé/dagcafé og en sygeplejeklinik, og vi søger lige nu socialfaglige medarbejdere til vågne nattevagter i vores natcafé.
Om jobbet
Som medarbejder er du med til at skabe trygge rammer for hjemløse borgere, der søger hjælp og støtte til basale ydelser, en seng at sove i, kontakt og omsorg. Det kan være et måltid mad, en kop kaffe osv. Eller mulighed for at få et bad og få vasket tøj. Det kan være hjælp til at få dagen til at glide, en snak med et menneske der har tid til at lytte, benytte en computer eller at tage et spil backgammon.
Medarbejdere i Herbergscentret tager udgangspunkt i borgerens personlige situation med henblik på at forbedre denne i samarbejde med borgeren. Det kræver en fagligt velfunderet og respektfuld tilgang til mennesker, der kan være tynget af et voldsomt stofmisbrug og psykisk lidelse.
Den faglige tilgang på såvel natcaféen som dagcaféen tager udgangspunkt i en recovery- og rehabiliteringsproces, hvor vi har fokus på borgerens mulighed for at komme sig og leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt.
Vi forestiller os, at du har en relevant faglig baggrund f.eks. som pædagog.
Et meningsfuldt og fagligt udfordrende job i et engageret fællesskab
Jobbet er krævende og til tider voldsomt men også meningsfuldt. Det udføres på et højt fagligt og etisk niveau i arbejdet med udsatte borgere. Du bliver en del af en engageret og sammensat medarbejdergruppe, hvor der er mulighed for faglig udvikling.
Vi søger medarbejdere, der har lyst til at arbejde med udsatte borgere og kan håndtere deres komplekse problemstillinger som f.eks.
Du er i stand til at
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation. Lønnen forhandles efter principperne for Ny Løn.
I forbindelse med ansættelse vil vi indhente referencer og straffeattest.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vagterne er tilrettelagt hovedsageligt i tidsrummet kl. 22.30-07.00, hvor man arbejder syv dage i træk og derefter har fri i syv dage.
Ansættelse er fra den 1. maj 2025 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig driftsleder Nicolaj Vraa Jochumsen på 2113 9052 i hverdagene.
Søg via linket senest mandag den 7. april 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Om Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer
I Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer, og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv.
Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. Vores kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir