1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. København

SKALLEN

Socialkonsulent til SUF Skallen

Fuldtid

Permanent

Kastanie Allé 22, 2720 Vanløse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2884250
|
Indrykket for 8 dage siden

SUF Skallen i Vanløse søger socialfaglig medarbejder 

Du arbejder fleksibelt, kommer med initiativer, har mod på komplekse opgaver og har din sociale faglighed på plads. Og så køber du ind på et arbejde, hvor tilgængelighed er omdrejningspunktet i indsatsen for sårbare unges udvikling. Måske er du lærer, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, pædagog eller noget helt syvende …    

Genkender du dig selv i ovenstående?

Så er det nu, du skal rykke!

I SUF Skallen i Vanløse, som er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond, er vi lige nu på udkig efter en socialkonsulent til en 37-timersstilling med tiltrædelse den 1. juni 2025. Vi søger en socialkonsulent, der er god til at sætte aktiviteter i gang, som kan bidrage med nye perspektiver, og som hviler i sin faglighed og erfaring.  

Vi er et botilbud – med selvstændige boliger fordelt over Storkøbenhavn – som henvender sig til unge mellem 16 og 27 år med komplekse psykosociale problemstillinger. Det er unge, der ønsker at bo selv, men som samtidig har behov for omfattende støtte for at få hverdagslivet til at fungere. Derfor har de tilknyttet faste socialkonsulenter, som kan yde støtte døgnet rundt. 

Jobbet som socialkonsulent 

Som socialkonsulent arbejder du i beboernes hjem, i vores fælleslokaler i Vanløse og i nærmiljøet. I samarbejde med beboerne er du med til at sikre et trygt og udviklende miljø, hvor du koordinerer den tværfaglige indsats. Du kommer til en afdeling, hvor vi er optaget af kvalitet i vores praksis, og hvor vi løbende arbejder med udvikling af teamet, makkerpar og den individuelle faglighed. Teamet består af ni socialkonsulenter og en afdelingsleder, som arbejder sammen om de unge. Hos os er samarbejde og faglighed to centrale nøgleord, og vi bestræber os på at skabe et stærkt sammenhold. Vi arbejder for, at de unge kan udvikle sige i deres eget tempo, og derfor arbejder vi ud fra principper om individuel og praksisrettet udviklingsstøtte.   

Som socialkonsulent hos SUF Skallen fungerer du – i makkerskab med en kollega – som daglig kontakt- og omsorgsperson for en eller flere unge. Du støtter bl.a. i forhold til:

  • psykiske og sociale udfordringer
  • praktiske forhold som fx bolig, indkøb, kost, hygiejne og økonomi
  • samarbejde med den unges netværk – dagtilbud, behandlere, jobcenter, pårørende, m.fl.
  • skole og uddannelsessted

Dit arbejde hviler på et rådighedsprincip, som betyder, at den unge til enhver tid skal kunne få fat på dig. I praksis betyder det, at du har en døgnåben telefon og i vid udstrækning selv planlægger din tid. Det er derfor afgørende, at du privat har opbakning og forståelse for et arbejde, hvor du står til rådighed og har telefonen tændt og kan rykke ved akutte situationer. Stillingen indebærer skæve arbejdstider og inkluderer også weekendarbejde. Det er et krav, at du har kørekort og bil.

Derudover er du aktivt deltagende i vores dagtilbud, hvor alle socialkonsulenter indgår i alt fra undervisning til træning og madlavning. Ligeledes indgår du i vores fællesspisning hver anden/tredje tirsdag aften.

Hos os får du:

  • et team med fokus på at kende og hjælpe hinanden, samt lysten til at lære sammen
  • mulighed for at gøre en forskel for komplekst udsatte unge
  • faglig sparring, supervision og relevante interne og eksterne kurser, temadage og efteruddannelse
  • en god sundhedsordning 
  • stor frihed i planlægning af arbejdstid
  • fordelagtige ansættelsesvilkår

Vi forventer at du:

  • evner at bevare overblikket og håndtere akutte og konfliktfyldte situationer
  • er god til at tage ansvar, handle og følge op 
  • er vant til at samarbejde med netværk, kommuner og sundhedsmyndigheder
  • er tydelig og anerkendende i din dialog og tilgang til såvel de unge som dine kolleger
  • står solidt i din faglighed og elsker at blive klogere på andres
  • trives med både at arbejde selvstændigt og løfte i flok

Spørgsmål og ansøgning:

Ser du dig selv i stillingen som socialkonsulent hos SUF Skallen, anbefaler vi dig at læse mere om SUF Skallen og SUF på www.suf.dk og på www.tilbudsportalen.dk

Vi holder åbent hus den 9. april 2025 kl. 16.00-17.30 på Kastanie allé 22, 2720 Vanløse. Her får du mulighed for at høre fra de unge hvordan det er at være indskrevet i Skallen, samt hvordan det er at samarbejde med en socialkonsulent, eller du kan høre en kommende kollega om, hvordan vi arbejder, og hvad vi er optaget af. Tilmelding kræves. Send mail til Kian Nielsen, socialfaglig koordinator på kini@suf.dk.

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Margrete Normann tlf. 28403140 eller socialfaglig koordinator Kian Nielsen tlf. 28123673. (Line er ikke tilgængelig mellem den 4. april og den 22. april).

Stillingen søges via nedenstående link senest den 22. april.

Samtaler forventes afholdt henholdsvis fredag den 25. april samt mandag den 28. april.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialkonsulent
København
Socialkonsulent
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    MD Partner

    Socialkonsulent - freelance

    Deltid

    Lindgreens Allé 10P, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Deltid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job