Fonden Clemens afdeling Gården søger pædagog
Fonden Clemens søger en pædagog, der har lyst til at arbejde med vores yngste børn, der bor på Gården i Kostræde Banker. Gården modtager børn fra 3 -13 år med svære udviklingsforstyrrelser – og traumer.
Gården har 9 pladser og en normering, der 1-3 børn per voksen. Det yngste barn er pt 5 år.
I det daglige arbejde holder vi meget fokus på den sunde udvikling, på relationer, fællesskabets og netværkets betydning. Vi har en mentaliserende og anerkendende pædagogik kombineret med en bevidsthed og fokus på, hvordan miljøets rytmer, rammer og pålidelige voksne støtter op om børnenes positive udviklingspotentiale
Gården har gode udendørs faciliteter i form af blandt andet multibane, bålhus, dyrehold, bistader og stor legeplads, og vi søger en pædagog, der har lyst til at lege og ikke mindst bruge vores udearealer, som en integreret del af behandlingsarbejdet.
Stillingen kræver, at du ved, hvem du selv er, og hvor dine grænser går. De børn, der bor hos os, har brug for voksne, der kan stå distancen, også når børnene gør alt, hvad der står i deres magt for at skubbe de voksne fra sig. Derudover skal du have relevant uddannelse og erfaring med vores målgruppe og være i stand til at formidle komplicerede problemstillinger på skrift.
Hos os arbejder man primært eftermiddag, aften og nat. Man har derudover vagter hver anden weekend, deltager i behandlingsture og indgår i en turnus om jul og nytårsvagter. Kørekort til almindelig bil er et krav.
Løn mellem 34.000 og 38.000 kr alt efter anciennitet. Derudover pension på 13,5% af lønnen, hvor af 1/3 er eget bidrag og 2/3 er arbejdsgiverbetalt. Pensionen træder i kraft efter endt prøvetid.
Nattevagter er rådighedsvagter og aflønnes med 50% af lønnen.
Kun ansøgere med relevant erfaring kommer i betragtning.
Ansættelse hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende
Ansøgning sendes til [email protected]. Ansøgningsfrist 10. februar kl. 09.00
Spørgsmål kan sendes til viceforstander Mette Klem på [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir