1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Københavns Kommune - Solsikken

Socialpædagog til det nyopstartede særlige dagtilbud Solsikken

Fuldtid

Permanent

Amagerbrogade 262, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2886446
|
Indrykket for 3 dage siden

Socialpædagog, se her!

Du søges til et nyopstartet særligt dagtilbud, Solsikken i en fuldtidsstilling med opstart 1. juni 2025.

Om os og jobbet
Vi har udvidet Specialklyngen med endnu et særligt dagtilbud, Solsikken, som er oprettet i henhold til barnets lov § 82, § 83 og § 85. Vi åbnede den 1. oktober 2024 og rummer lige nu 16 børn i alderen 0-6 år. Planen er, at Solsikken på sigt skal kunne rumme 36 børn.

Specialklyngen består af i alt otte særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige vidtgående fysiske og psykiske udviklingsforstyrrelser, herunder børn inden for autismespektret, sjældne syndromer og præmaturitet, ADHD m.m. Du vil som pædagog få mulighed for at forme det specialpædagogiske tilbud til børnene inden for Specialklyngens rammer og i tæt samarbejde med dine nye kollegaer.

Denne skønne og mangfoldige børnegruppe indeholder sensitive børn med vidtrækkende motoriske, sansemæssige og kommunikative udfordringer. Fælles for dem alle er, at de har brug for tæt specialpædagogisk støtte i hverdagen.

I tæt samarbejde med forældrene tilbydes børnene et roligt og fleksibelt miljø, hvor en anerkendende tilgang og brugen af alternative kommunikationsmidler er i højsædet. Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeut samt gårdmand, køkken og rengøringspersonale.

Vores kerneopgave
Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre.

Jobprofil
Vi søger en pædagog, der har lyst til at være en del af en nyopstartet institution, og som med en anerkendende tilgang kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på.

Solsikken rummer en mangfoldig børnegruppe, hvor du kan gøre en forskel i børnenes og deres forældres liv og blive motiveret af det sjove og spændende i dagligdagen.

Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter

  • TEACCH-inspireret pædagogik
  • totalkommunikation
  • boardmaker og struktur
  • udeliv, kreative og motoriske udfoldelser
  • Low Arousal

Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i

  • trivselsvurderinger (TOPI)
  • statusrapporter og handleplaner
  • SMTTE-model

Du vil sammen med dine kolleger modtage professionel gruppesupervision.

Vi søger en socialpædagog, der

  • fremstår som en tydelig og anerkendende voksen, som kan skabe et roligt miljø omkring børnene
  • er pædagogisk reflekterende og kan formulere sig skriftligt og mundtligt på dansk
  • er fleksibel i forhold til fællesskabet og arbejdets tilrettelæggelse
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på at skabe en udviklende og god dag for alle
  • er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
  • kan deltage i aftenmøder og udviklingsdage
  • meget gerne har erfaring med børn med autisme og specialpædagogiske tilgange

Vi tilbyder en arbejdsplads, der har fokus på

  • opstart og udvikling af en ny pædagogisk praksis
  • arbejdsfællesskaber
  • kommunikation/sprog
  • det gode børneliv
  • fælles faglig/tværfaglig læring, udvikling og samarbejde
  • fast tilrettelagt supervision
  • tydelig ledelse og kommunikation

Du bliver ansat i Indre By/Østerbro Specialklyngen, som består af otte kommunale særlige dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Vi arbejder gerne på tværs af institutionerne i vores arbejdsfællesskab, og vi forventer og giver plads til, at alle i klyngen søger medindflydelse og tager medansvar.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  
Vi ønsker stillingen besat den 1. juni 2025.  
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Monica Broms på 29 32 37 36 eller klyngeleder Britt Riese-Andersen på 23 26 36 39.

Du kan læse mere om det særlige dagtilbud Solsikken her. Solsikken ligger på Amagerbrogade 262, 2300 København S, og institutionens åbningstid er kl. 7.15-16.15 på alle hverdage.

Søg via linket senest fredag den 18. april 2025
Der afholdes samtaler tirsdag den 29. april 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Socialpædagog
København
Socialpædagog
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Lærerstuderendes Landskreds

    Studiejob som studieorganisere på Campus Carlsberg

    Deltid

    Vandkunsten 12, 1467 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Paradisæblevej 4, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Absalonsgade 33, 1658 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du arbejde med det enkelte barn, fra det starter i daginstitution, og helt frem til det skal begynde i skole? Det får du mulighed for her i Absalons Have, hvor vi som noget helt særligt har famili... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Portugalsgade 10, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    I Hybelinstitutionen søger vi en ny kollega. Vi søger en socialpædagog, som skal hjælpe med at løfte en spændende opgave med anbragte unge. Det er en ansættelse under Hybelinstitutionen, med tjenestes... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job