1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Høje-Taastrup
Nyt job

Høje-Taastrup Kommune

Socialpædagoger til aktivitets- og beskæftigelsesdagtilbud Solgården for voksne i Høje-Taastrup

Fuldtid

Permanent

2630 Taastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2800118
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du være med til at skabe en socialpædagogisk indsats med fokus på kollektive læringsforløb? Så søg job hos os.

Du er nysgerrig og eksperimenterende  
Vi søger dig, der har et drive for at anvende gruppeaktiviteter som platform for arbejdet med brugernes kompetencer og relationer. Du skal have fantasi, mod og ambitioner på brugernes vegne, og har talent for at spotte potentialer og facilitere udviklingsmuligheder. Vi har en brugergruppe med stor diversitet. Du kan derfor se dig selv arbejde med mennesker, der har et større eller mindre behov for støtte, for at kunne deltage aktivt i dagligdagen og læringsforløb.

På Solgården fordeler vi os på 8 værksteder. Værkstederne er bygget op over forskellige opgaver (’det fælles tredje’). Fælles for værkstederne er, at de arbejder med brugernes individuelle læringsmål ind i kollektive læringsforløb. Brugerne er fordelt i værkstederne ud fra interesser og læringsbehov, hvilket betyder at et læringsforløb skal kunne favne meget forskellige deltagerforudsætninger. Vi er altid klar på at udvikle vores praksisser, så har du erfaring fra tidligere, eller nye ideer til hvordan vi kan være kreative omkring brugernes læring, vil vi gerne høre fra dig.

Du trives i et arbejdsmiljø, som på den ene side er præget af høj grad af struktur og forudsigelighed, og på den anden side er præget af uforudsigelighed og fleksibilitet, fordi vi skal møde brugernes umiddelbare behov.

At vi søger hele fire nye kolleger skyldes, at to medarbejdere efter flere gode år på Solgården, har søgt nye udfordringer, én har skiftet bopæl til den anden ende af Sjælland, og den sidste stilling er blevet ledig efter en periode, hvor vi har haft brug for at tænke i nye løsninger og ressourcer.

Du vil først og fremmest blive ansat på Solgården. Det betyder, at du vil blive tilknyttet et værksted, men at det værksted, du tilknyttes, kan ændre sig over tid, hvis der sker ændringer i brugergruppens behov. 

De fire værksteder vi aktuelt rekrutterer til er:

Du vil derfor skulle kunne se dig selv i ét af disse værksteder, men vigtigst af alt kunne se dig selv på Solgården som en del af det store arbejdsfællesskab.

Derudover hører vi gerne fra dig, som:

  • Har en relevant uddannelse, meget gerne med erfaring fra specialområdet
  • Har præferencer for at tage afsæt i brugernes perspektiver, og er interesseret i, at udvikle hvordan vi arbejder med brugerinddragelse.
  • Kan se værdien i at sætte ord på egne handlinger og pædagogik, så vi kan få adgang til hinandens faglighed
  • Er tydelig i sin kommunikation både mundtligt, skriftligt og kropsligt
  • Har et udpræget positivt livssyn, er samarbejdsorienteret og trives med at tænke på tværs

Send os en ansøgning

Har du, hvad der skal til for at lykkes sammen med os, så send os en kortfattet ansøgning hvor du skriver:

  • Dine eventuelle præferencer ift. hvilke(t) af de fire værksteder du ser dig selv i – og begrund kortfattet. 
  • Hvordan dine kompetencer og erfaringer konkret kan skabe værdi hos os – og i sidste ende hos brugerne. I ansøgningen behøver du ikke opridse dine kompetencer, erhvervserfaring og hvad dit eventuelle nuværende job indebærer – det kan vi læse i dit CV. Vi vil derimod langt hellere læse dine refleksioner om hvordan dine kompetencer, erfaringer og faglige værdier kan komme i spil hos os. 
  • Vedlæg ligeledes dit CV med relevante erfaringer og uddannelser. Vi vil blive rigtig glade, hvis du har lyst til at vedhæfte dit uddannelsesbevis i ansøgningen – det giver os et endnu bedre billede af dig (ikke et krav).

Solgården er et dagtilbud for voksne med særlige behov. Vores brugere har funktionsnedsættelser enten grundet handicap eller psykisk lidelse, som gør, at de har et varigt støttebehov. Vi har omkring 100 brugere, der benytter sig af vores tilbud med et mål om at udvikle og styrke deres personlige, sociale og faglige kompetencer.

Du bliver en del af et team med 35 nye kolleger. Vi er alle efteruddannet i og bruger KRAP-metoderne som fælles fagligt ståsted. Udover KRAP anvender vi en vifte af forskellige metoder, og prioriterer at være klædt på med efteruddannelse. 

De fleste af dine kommende kolleger er uddannede socialpædagoger. Derudover er vi en administrativ koordinator, en udviklingskoordinator, en gartner, en grafiker, en tekstilformidler, to fysioterapeuter og to ledere.

Lidt praktisk om din nye arbejdsplads. Solgården er en enhed i Social- og Arbejdsmarkedscentret (SAC) i Høje-Taastrup Kommune, der er beliggende på Solsortevej 9 C i Taastrup. Solgården tilbyder beskæftigelse, kompetenceudvikling samt aktivitetstilbud til omkring 100 mennesker med fysiske handicap, psykisk sårbarhed og/eller udviklingsforstyrrelser.

Social- og Arbejdsmarkedscenter (SAC) er et fagligt ambitiøst center, der arbejder med beskæftigelses- og socialrettede tilbud i samarbejde med virksomheder og borgere. Vi tror på, at alle kan og vil, og at mennesker udvikler sig gennem job eller aktivitet i fællesskaber med andre. Der er ca. 600 medarbejdere ansat i Social- og Arbejdsmarkedscentret og centret består af 6 områder, der både dækker myndighed og udfører funktioner med fokus på beskæftigelse og social støtte.

Ansøgningsfrist den 12. januar kl. 23:59
Første samtale afholdes den 17., 20., 21. eller 22. januar 2025. Anden samtale afholdes den 27. eller 28. januar 2025. I forbindelse med samtalerne, vil der indgå en caseopgave. 

Motiveret ansøgning, CV, uddannelsespapirer og evt. andre relevante dokumenter skal sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Yderligere oplysninger
De ledige stillinger er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, gerne med tiltrædelse senest 1. marts 2025.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.

Har du spørgsmål til jobbet eller dagligdagen på Solgården, er du velkommen til at komme på besøg eller kontakte os over telefonen:

  • Medarbejderne i Sans & Samvær 30700751
  • Medarbejderne i Kreativt værksted 21560872
  • Medarbejderne i Køkkenteam 30587539
  • Medarbejderne i Medie 30341289
  • Leder Anne Thybo Høyer på 27240616. 

Du kan også læse mere om Solgården på vores hjemmeside.

Du kan læse de to lederes ledelsesgrundlag her Annes og Troels’ 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialpædagog
Høje-Taastrup
Socialpædagog
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
Høje-Taastrup
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Leute ApS

    Tillidsvækkende socialpædagog søges 12 timer pr. måned, Høje Taastrup

    Deltid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Solsortevej 9, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at skabe en socialpædagogisk indsats med fokus på kollektive læringsforløb? Så søg job hos os. Du er nysgerrig og eksperimenterende Vi søger dig, der har et drive for at anvende gr... Læs mere
    Høje-Taastrup Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job