Fast stilling på 37 timer
I Billund Kommune er vi ambitiøse i arbejdet med de unge. Vi arbejder målrettet på, at alle unge lykkes med uddannelse og beskæftigelse, og at de bliver så livsduelige og selvstændige som muligt.
Vi er optaget af at skabe virksomme og effektive indsatser og søger kreative og utraditionelle løsninger i samarbejde med netværket omkring de unge, hverdagslivets aktører og på tværs af områderne internt i Ungeafdelingen og i Billund Kommune som helhed.
I Ungeafdelingen arbejder vi målrettet med arbejdsmiljø, arbejdsglæde, sikkerhed og trivsel for den enkelte medarbejder. Vi kerer os om hinanden og tror på, at tryghed og fællesskab er afgørende for at levere høj faglighed i indsatsen.
Uanset hvilken rolle man udfylder, mødes man med respekt, ordentlighed og anerkendelse.
Billund Kommune har røgfri arbejdstid.
Om jobbet
Vi søger en socialrådgiver med lyst til at arbejde indenfor Servicelovsområdet på Ungeområdet – det vil sige med unge fra 18 – 30 år. Samlet set er målgruppen for indsatserne i Ungeafdelingen unge fra 15 – 30 år, men den ledige stilling som Socialrådgiver er rettet mod de unge mellem 18 – 30 år.
Målgruppen er unge med behov for en hånd i ryggen og en tværfaglig indsats for at udvikle sig i retning af uddannelse og job. Vi har i Ungeafdelingen en meget tværfagligt sammensat medarbejdergruppe og har både myndighedsansvar og udførende funktioner.
Organisatorisk består vi af Socialteamet, Beskæftigelses- og Forebyggelsesteamet samt UU-teamet og et Projektteam. I alt 32 medarbejdere samlet i Tinghusgade 12, 7200 Grindsted, hvor vi sidder samlet i et åbent kontormiljø. Den ledige stilling er forankret i Socialteamet, hvor der i alt er 3 rådgivere til de unge fra 18-30 år og 4 rådgivere til aldersgruppen 15 – 18 år, foruden 5 Ungekonsulenter.
Du bliver en del af en velfungerende afdeling med rig mulighed for tæt sparring med både kolleger, faglige koordinatorer og ledere. Vi bærer kollektivt ansvaret for prioriteringer og afgørelser.
Profil
Vi søger 1 kollega der:
Ansøgning
Ansøgningen indsendes elektronisk.
Vi lægger mærke til, om ansøgningen er motiveret og begrundet. Om det medfølgende CV er let læseligt og overskueligt og dokumenterer de nødvendige kompetencer og erfaringer.
Endelig betyder det noget for os at mærke dig som person: Hvem er du som kollega? Hvordan bidrager du til fællesskabet? Hvilke værdier hviler du på som menneske? Hvordan er din tilgang til vilkår i arbejdet som rådgiver?
Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelsen sker i henhold til KL’s overenskomster med en række faglige organisationer om løn og ansættelsesvilkår. Lønnen forhandles i henhold til princippet Lokal Løndannelse.
Ansøgningsfrist fredag den 4. april 2025
Kandidater til samtale udvælges onsdag den 9. april 2025
Samtaler afholdes onsdag den 23. april 2025 om eftermiddagen.
Tiltrædelse senest den 1. juni 2025.
Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Leder af Ungeafdelingen, Bente Ellegaard – 2059 3444 (15.30 – 17.00) – undt. helligdage.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir