1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Hvidovre
UDLØBET

Hvidovre Kommune - Familierådgivningen og Børnehandicap

Socialrådgiver eller -formidler til barselsvikariat i Anbringelsesteamet

Fuldtid

Tidsbegrænset

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
Hvidovre Kommune
ID: 2753021
|
Indrykket for 166 dage siden

Er du socialrådgiver eller -formidler og vil du sammen med os styrke fokus på det gode socialfaglige håndværk med det formål at skabe positive og inddragende forandringer sammen med familierne i Hvidovre?

Så er du måske den familierådgiver i Anbringelsesteamet, vi har brug for i familierådgivningen til at arbejde med vores anbragte børn/unge og deres familier - ud fra en inddragende tilgang med flere børnesamtaler og hvor resultater skabes i dialog med børn og deres familier. 

Familierådgivningen arbejder ud fra en faglig strategi, som i Hvidovre hedder ”Lige Muligheder”. Lige Muligheder prioriterer det tidligt forebyggende arbejde, betoner vigtigheden af et tæt og forpligtende tværgående arbejde, for dermed at sikre et systematisk arbejde ned ad indsatstrappen.

Om os

Familierådgivningen er en afdeling med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Vi er en afdeling, som har godt kendskab til hinanden både fagligt og socialt. Vi holder af at have en humoristisk og positiv tilgang til vores arbejdsliv og arbejdsopgaver, ligesom vi nyder hverdagen sammen, hvor vi værdsætter faglige og personlige forskelligheder.

Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tager et fælles ansvar for at trivsel og travlhed går hånd i hånd.

Vi er organiseret i teams og har et anbringelsesteam med tre familieplejekonsulenter, et børneteam, et ungeteam, et modtagerteam, et børnehandicapteam og et administrativt team.

Ledelsesteamet består af en afdelingsleder og teamledere for afdelingens teams.

Som familierådgiver vil du blive forankret i vores anbringelsesteam, som er nyetableret i forlængelse af barnets lovs ikrafttrædelse. Dermed bliver du en del at et team med en teamleder, syv familierådgivere og tre familieplejekonsulenter.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og mulighed for at udføre godt socialt arbejde i samarbejde med andre faggrupper
  • God faglig støtte og sparring i sagerne, ugentlige teammøder, mulighed for inddragelse af teamleder og løbende kollegial sparring. Rummelige og omsorgsfulde kolleger
  • En tydelig ledelse, der sætter retning
  • Ekstern supervision
  • Mulighed for at arbejde hjemme
  • Dig at blive en del af en velfungerende afdeling, der spænder bredt - både alders- og erfaringsmæssigt

Vi forventer, at du:

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler - gerne med erfaring
  • vil og kan være med til at sikre en høj faglig kvalitet i arbejdet
  • kan arbejde selvstændig og er engageret, pligtopfyldende og fleksibel 
  • evner at arbejde tværfagligt og systematisk   
  • bidrager til et positivt arbejdsmiljø

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat 37 timer/ugen med tiltrædelse den 1. januar 2025. Der er tale om et barselsvikariat og stillingen er derfor tidsbegrænset til et år.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest samt reference(r), som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Ansøgningsfrist

D. 18. november 2024. Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 21. november 2024.

Kontakt

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte; familierådgiver Lisbeth Skyum tlf.nr. 61916799 eller teamleder for Anbringelsesteamet Hena Mahmood tlf.nr. 31981266.


I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.

Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Hvidovre
Socialrådgiver
Hovedstaden
Familierådgiver
Hvidovre
Familierådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Dansk Røde kors Natherberg

    Socialpædagog til Røde Kors Herberg For Kvinder UNG

    Deltid

    Kettegård Alle 14, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Torvet 2, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Nordmarks Alle 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Drives du af at gøre en forskel for voksne på socialområdet,  og er du udviklingsorienteret med et fagligt overblik og lyst til personaleledelse, så er det dig vi søger til at stå i spidsen for Social... Læs mere
    Albertslund Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Svendborggade 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte børn og familier? Så læs videre her. Børneliv i Din Sociale Indgang – City/Østerbro (DSI C/Ø) søger en medarbejder, der har mod på myndighedsarbejdet... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job