Genopslag
Vil du være med til at videreudvikle myndighedsområdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, som har fokus på at skabe sammenhæng og kvalitet i indsatsen for borgere over 65 år, og kan du i samarbejde med borgers faste visitator rådgive og hjælpe udsatte borgere med administrative, økonomiske og socialfaglige problemstillinger?
Så har vi jobbet til dig, da vi søger en socialrådgiver eller en visitator med erfaring til Visitationen Nord i afdelingen for Støtte og Koordinering.
Udviklingen i de kommunale sundhedsopgaver stiller store krav til sundheds- og omsorgsindsatsen i Københavns Kommune og herunder også indsatsen mhp. at vurdere og sikre den rette hjælp og støtte til borgerne. I Støtte og Koordinering arbejder vi med helhedssagsbehandling, der bidrager til at sikre kvalitet og effektivitet i de enkelte forløb. Du vil få kollegaer med en bred faglig erfaring og viden om visitationspraksis efter serviceloven. Vi har fokus på videndeling og kollegial sparring for bl.a. at sikre ensartet serviceniveau i forhold til vores sagsbehandling, som er præget af stor kompleksitet.
Til at hjælpe os med at understøtte myndighedsfunktionen søger vi en socialrådgiver/visitator i specialfunktion, der sammen med fagligt kompetente kollegaer kan bidrage til at videreudvikle vores fælles arbejdsplads.
Myndigheden i Københavns Kommune
Myndigheden i Københavns Kommune er inddelt i fire afdelinger; en fælles modtagelse (Visitation for Sundhed og Omsorg), en afdeling for udskrivelse, Udredning og Rehabilitering samt Støtte og Koordinering.
I Støtte og Koordinering vil dine kollegaer bestå af visitatorer, der samlet set bevilger ydelser efter serviceloven og sikrer hjemtagelse af borgere fra hospitalerne. Vores pendant i Visitation Syd har ligeledes ansat en socialrådgiver, og I vil indgå i et arbejdsfællesskab med fokus på sparring og udvikling.
Opgaver
Din primære arbejdsopgave som socialrådgiver/visitator i Støtte og Koordinering vil være at understøtte og vejlede udsatte ældre borgere med socioøkonomiske udfordringer i forhold til f.eks. flytning til anden bolig, sociale rengøringer, udsmidningstruede borgere osv. – og på den måde bidrage til at øge trygheden hos den enkelte borger
Herunder vil opgaverne være
Målgruppen for indsatsen er borgere, der bor hjemme, er på midlertidigt ophold eller bor i plejebolig, som har vanskeligt ved selv at varetage kontakten til de kommunale og statslige myndigheder, boligselskaber, pengeinstitutter, kreditorer og lignende – og som ikke har mulighed for at få hjælp fra pårørende. Borgerne kan derfor have brug for både rådgivning og praktisk hjælp til at håndtere forskellige administrative, sociale og økonomiske problemstillinger.
Det er socialrådgiverens/visitator i specialfunktionens opgave enten selv at yde denne bistand eller i samarbejde med fast visitator/tovholder.
For at lykkes i stillingen, forventer vi, at du
Vi lægger desuden vægt på, at du har øje for helheder, og at du ser det naturligt at medinddrage relevante samarbejdspartnere i borgerforløb med udgangspunkt i borgers og pårørendes ønsker og behov.
Du bliver en del af en arbejdsplads
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdstiden er fordelt på hverdage i dagtimerne. Ansættelse er fra den 1. april 2025 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Rygaard Madsen på 20 29 26 93 eller afdelingsleder Kristina Stjernstrøm på 27 51 00 84.
Du bedes sende dit CV og en motiveret ansøgning.
Søg via linket senest søndag den 23. februar 2025
Vi holder løbende samtaler.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir