Brænder du for at understøtte den enkelte borgers muligheder for recovery og rehabilitering? Har du erfaringer med VUM og opfølgninger? Og har du lyst til at være en del af en afdeling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling?
Vi opnormerer og søger en kollega til rådgivergruppen – stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Hvem er vi:
Vi er en myndighedsafdeling på det specialiserede voksensocialområde i Roskilde Kommune. Rådgivergruppen består af +20 uddannede socialrådgivere, socialformidlere og sygeplejersker fordelt i 4 teams.
Hele rådgivergruppen er en del af et spændende projekt om borgeren i centrum sammen med VIVE frem til udgangen af 2025 Borgeren i centrum | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk))
På Socialområdet i Roskilde Kommune arbejder vi ud fra en socialstrategi, der har fokus på den enkelte borgers recovery og rehabilitering, og vi er en frontløber kommune, når det kommer til en recoveryorienteret tilgang. Vi har fokus på at støtte den enkelte borger i at opnå håb, drømme og ønsker for eget liv i samarbejde med vores udførerområder.
Opgaver i stillingen
Stillingen har et spændende opgaveindhold med målgruppen af borgere, der har fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser eller sociale udfordringer.
Vi arbejder inden for servicelovens bestemmelser for voksne over 18 år. Vores primære opgaver er at varetage sagsbehandlingen af ansøgninger og opfølgningen på borgere, der er visiteret til tilbud inden for servicelovens §§ 85, 103-104 og 107-108 for derigennem at støtte den enkelte borgers recovery og rehabiliteringsproces. Opfølgningen sker i tæt samarbejde med vores leverandører hos udfører.
Derudover arbejder vi med servicelovens paragraffer §§ 84, 96, 97, 98, 100, 102, 105.
Vi deltager på ugentligt basis i forskellige udvalg og teamsparringsmøder, som giver god mulighed for at involvere sig efter ens interesser og kompetencer.
Vi tilstræber at fordele sager ud fra de enkelte i teamets styrker og interesser og sagsstamme består af ca. 65 sager.
Dine kompetencer
Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler, gerne med viden og/eller erfaring fra arbejdet med borgere med omfattende psykiske, sociale og fysiske funktionsnedsættelser.
Det er vigtigt, at du ser dig som en del af et team, men samtidig også kan arbejde selvstændigt.
Du skal sammen med dine nye kollegaer, bidrage med en positiv indstilling til arbejdet og have lyst til at medvirke til fortsat udvikling af organiseringen i teamet og i afdelingen.
• Du skal kunne arbejde selvstændigt, struktureret og have administrativt flair
• Du kan bruge retsregler, vejledninger og praksisundersøgelser i dit arbejde og tager medansvar for fagligheden og økonomien i afdelingen
• Du kan udarbejde og arbejde med Voksenudredningsmetoden og med målrettet dokumentation i dagligdagen
• Du har evne til at indgå i dialog med leverandører på området omkring indhold, mål og pris for det konkrete tilbud
• Du er optaget af borgerinddragelse i myndighedsarbejdet
• Du bliver motiveret af at støtte borgere i deres håb, drømme og ønsker for livet
• Gerne kendskab til fagsystemet KMD Nexus
• Du skal have kørekort
Det får du hos os
Vi har vores arbejdsplads på Rådhuset og har adgang til god kantine. Vi deler kontorer og har gode mødefaciliteter. Vi er udadvendte, sociale med hinanden og har altid tid til et godt grin.
Derudover får du:
• Kolleger, der hjælper hinanden og prioriterer faglig sparring
• Supervision med ekstern supervisor
• En mentorordning hvor vi sammen planlægger et individuelt forløb i forhold til, hvad du fagligt har brug for
• Muligheden for selv at styre din arbejdsdag og tilrettelægge dit arbejde
• Adgang til kurser, faglig udvikling og efteruddannelse f.eks. specielt designet diplommodul i recovery og rehabilitering
• En familievenlig arbejdsplads med fleksible arbejdstider i form af flekstidsaftale
• 1 ugentlig hjemmearbejdsdag
Yderligere oplysninger:
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 24. juni 2024.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Maria Gregersen på tlf. 21364142.
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer om ugen og til besættelse hurtigst muligt – senest med opstart pr. 1. august 2024
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af ny løn.
I forbindelse med ansættelsen indhentes straffeattest.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir