1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Randers

Familie- og rådgivningscenter

Socialrådgiver/socialformidler med hjerte for anbragte børn og unge

Fuldtid

Tidsbegrænset

Odinsgade 12, 8900 Randers C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2716439
|
Indrykket for 3 dage siden
Er du passioneret omkring arbejdet med børn og unge, især dem der er anbragt, og deres familier? Så er du måske vores nye kollega i Familie- og rådgivningscenter! En af vores medarbejdere går på barsel og vi søger i denne forbindelse en barselsvikar for et år med mulighed for forlængelse.

Du har mulighed for at kontakte afdelingsleder Line Madsen på telefon 21 49 74 89, for en aftale om at komme uforpligtende forbi for at se vores arbejdsplads, møde nogle af dine mulige kommende kollegaer, stille spørgsmål til arbejdsopgaverne og høre mere om anbringelsesteamet. Vi vil se frem til at møde dig

Om Familie- og rådgivningscentret
Vi er organiseret i 4 teams: Modtagelse, Børneteam, Ungeteam og Anbringelsesteam. Udover myndighedsdelen har vi også et døgnkonsulentteam som bl.a. varetager samværsopgaver, familieplejen som superviserer og matcher plejefamilier samt vores interne institution, som har anbragte unge i alderen 14-18 (23) år.

Vi arbejder struktureret og med styr på basis i alle teams. Vores mål er at give udsatte børn, unge og deres familier den bedst mulige støtte med udgangspunkt i barnets eller den unges behov og under hensyntagen til familiens samlede ressourcer og muligheder.

Anbringelsesteamet
Vi tror på, at en specialiseret viden inden for anbringelsesområdet, er af afgørende betydning for de børn, unge og familier, vi skal hjælpe. Derfor har vi valgt at have et team, hvor vi er specialiseret inden for anbringelsesområdet.

I anbringelsesteamet har vi et tæt samarbejde med vores forebyggende teams. Det betyder, at som udgangspunkt vil anbringelsesteamet først overtage sagerne, når beslutningen om anbringelse er taget. Vi mener, at denne snitflade bidrager til en bedre anbringelsesproces og et bedre samarbejde med de biologiske forældre. Vi ved, at et godt samarbejde er afgørende for den gode anbringelse. Derfor har vi særlig fokus på at inddrage barnet og samarbejde med forældrene. Netop derfor bestræber vi os på et attraktivt lavt sagstal, hvor rådgiverne i gennemsnit ligger på 17 sager. Vi er løbende på udgik efter gode ideer, metoder og erfaringer indenfor vores område, så vi bedst muligt understøtter den gode og meningsfulde anbringelse.

Vi er et mangfoldigt team, med 9 børne- og ungerådgivere når det kommer til alder, personlighed og arbejdserfaring. Vi værdsætter både erfaring inden for området og nye perspektiver. Anbringelsesområdet kræver dog måske, at du har afprøvet din socialrådgiver identitet i en forvaltning.

Vi er 2 børne- og ungerådgivere ud i forbindelse med det personrettede tilsyn. Det betyder, at du altid vil have en sparringspartner ved din side og ikke står alene. Samtidig giver det mulighed for, at vi kan give feedback til hinanden.

Vi er åbne for at lære af hinanden og udfordre vores eksisterende praksis, så vi ser frem til at høre, hvad du kan bidrage med til vores team.

Dine hovedopgaver i anbringelsesteamet er
  • opfølgning og personrettet tilsyn på anbringelsesstederne, som ligger rundt i landet med dertilhørende inddragelsessamtale med barnet/den unge
  • opfølgning og inddragelse af forældrene i anbringelsen, herunder udarbejdelse af forældrehandleplaner
  • administrativt arbejde med journalnotater, barnets-/unge plan, samværsafgørelser m.m.
  • udfærdigelse af indstillinger til Børn- og ungeudvalget
  • udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser
  • koordinerende opgaver ift. bl.a. støttet og overvåget samvær, skolesamarbejde mv.

Fagligt kan du
  • arbejde selvstændigt, systematisk og helhedsorienteret
  • kan orientere dig i og handle efter lovgivningen
  • arbejde struktureret og organisere det administrative arbejde
  • prioritere i en travl hverdag og har en skarp næse for, hvilken opgave du skal løse først
  • have fokus på inddragelse af familiernes netværk og dets ressourcer
  • modtage supervision
  • have fokus på det tværfaglige samarbejde og vidensdeling

Som person er du
  • åben og nysgerrig på egen praksis og tør at dele faglige udfordringer
  • i stand til at modtage og anvende konstruktiv kritik
  • ressourceorienteret, og ser muligheder fremfor begrænsninger
  • en holdspiller og tager ansvar for at bidrage positivt til vores sociale fællesskab
  • med på at være mange timer på de danske veje

Du får
  • dygtige, engagerede og motiverede kollegaer
  • et fællesskab, hvor socialrådgivere, afdelingsledere og administrativt personale, arbejder tæt sammen
  • gode arbejdsforhold med alsidige og helhedsorienterede arbejdsopgaver
  • en arbejdsplads, hvor vi har fokus på kerneopgaven og på at følge med udviklingen på vores område
  • fast supervision
  • mentorordning i de første 3 måneder – med et oplæringsprogram, som tilrettelægges ud fra dit behov
  • invitation til flere sociale arrangementer i løbet af året

IT-systemer og metoder
Vi arbejder med ICS, SOS/LØFT og med DUBU 3.0.

Der vil være oplæring i SOS med 2 kursusdage inden for den første periode af ansættelsen.

Herefter vil der løbende blive tilbudt sparring på metoden.

Vilkår
Da vi i Familie- og rådgivningscenteret ønsker en varieret og alsidig medarbejderstab hvad angår køn og etnicitet, så opfordrer vi alle til at søge stillingen.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Line Madsen, afdelingsleder i anbringelses- og døgnkonsulentteamet på telefon 21 49 74 89

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Udover løntrinene gives et myndighedstillæg svarende til cirka 24.000 kr./årligt før skat.

Du skal have kørekort B, og du skal være villig til at stille egen bil til rådighed ifm. arbejdsrelateret kørsel.

Ansættelsessamtaler
Der afholdes ansættelsessamtaler den 28. oktober 2024

Ansættelsesforhold
Barsels vikariat på 12 måneder med mulighed for forlængelse

Tiltrædelse
01. december 2024

Ansøgningsfrist
20. oktober 2024

Ved ansættelsen indhentes Børne- og straffeattest.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialformidler
Randers
Socialformidler
Midtjylland
Socialrådgiver
Randers
Socialrådgiver
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Kastaniebo

    Dygtig socialpædagog til Bostedet Kastaniebo

    Fuldtid

    Kastanievej 7, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Neptunvej 4, 8960 Randers SØ, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Nyt job

    Deltid, Fuldtid

    Svalevej 5, 8960 Randers SØ, Danmark

    Indrykket i dag

    Er tid og relationen til den enkelte borger vigtigt for dig? Vil du være med til at sikre, at vi står stærkt pædagogisk? Og motiveres du af at være en del af et fagligt stærkt fællesskab og gøre en fo... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Glentevej 15, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Markedsgade 5, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job