1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Rudersdal
Nyt job

Hørsholm Kommune, Rådhuset

Socialrådgiver/Socialformidler søges til Børn og Unge i Hørsholm Kommune

Fuldtid

Permanent

Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2771348
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du interesse for at arbejde med udsatte børn og unge og deres familier? Ønsker du et godt kollegialt sammenhold, høj faglighed og plads til humor, så er vores team helt sikkert noget for dig.

Om jobbet

Team2 arbejder primært med børnefaglige undersøgelser i sager med en vis kompleksitet, anbringelser, overgreb, vold, kriminalitet samt sager til Børn- og Ungeudvalget. Vi tilbyder ligeledes udarbejdelse af planer til barnet, den unge og deres forældre. Team2 samarbejder med vores skoler, dagtilbud, Børnehuset, Mentorbarnet, Lær for Livet m.m.

Du vil få mulighed for at sætte dit fingeraftryk på udarbejdelse nye arbejdsgange og praksis, som bygger på principperne om hjælp langt hurtigere og større grad af inddragelse. Derudover er vi to rådgivere under dele af sagsbehandlingen for at sikre færre skift og mere stabilitet.
Du vil desuden få stor indflydelse på din egen arbejdstilrettelæggelse og være omgivet af kompetente og engagerede kolleger på både børne- og voksenområdet i udfordrende men samtidig meget vigtige opgaver i en organisation med højt til loftet og et lavt hierarki.

Vi arbejder med ICS metoden i DUBU-systemet og indgår i stor udstrækning i det tværprofessionelle arbejde.

Om dig

  • Uddannet socialrådgiver/socialformidler gerne med erfaring indenfor myndighedsområdet og/eller borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser
  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk
  • Er uformel og kan bidrage positivt til det i forvejen gode kollegiale sammenhold
  • Trives i en omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • Kan lide at arbejde tværfagligt i tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere samt pårørende
Vi tilbyder

  • Et godt sammenhold i teamet
  • En god mulighed for faglig sparring i teamet
  • En introdukationsplan, som tilpasses dine kompetencer
  • Et tæt samarbejde i teamet med ugentlige teammøder
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi vægter trivsel, humor og godt samarbejde
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejde
Hvem er vi

Team2 er en del af Myndighedsteamet, som udover myndighedsleder og Socialfaglige koordinator består af 5 medarbejdere samt Team1, Specialteamet og Voksenteamet. Vi har derved et meget tæt samarbejde om fællesindsatser i den kommunale ungeindsats (KUI) samt overgangen fra ung til voksen. Myndighedsteamet hører organisatorisk under Center for Børn og Voksne, som også rummer et PPR, Sundhedsplejen, botilbud til voksne med særlige behov samt Tandplejen.

Arbejdspladsen er Hørsholm Rådhus, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, hvor der er gode gratis parkeringsmuligheder. Rådhuset ligger tæt på Helsingørmotorvejen og ca. 10 min. i bus fra Kokkedal Station.
Stillingen er på 37 timer om ugen og din grundløn starter på løntrin 37 og forhandles i henhold til overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring.

Giv os et ring eller en mail, hvis du vil høre mere. Du kan kontakte Myndighedsleder Jeanne Bertelsen [email protected] eller telefon 51333160. Du kan også læse mere om at være ansat i Hørsholm Kommune på: https://www.horsholm.dk/om-kommunen/job-i-kommunen/kommunen-som-arbejdsplads.

Ansøgningsfristen er den d. 09.12.2024, og vi holder samtaler i uge 51.

Brug link ’søg jobbet’ for at søge stillingen eller søg via www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialformidler
Rudersdal
Socialformidler
Hovedstaden
Socialrådgiver
Rudersdal
Socialrådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Centre Sandholm-Sjælsmark, Børnemodtagecenter, Særcenter Øst

    Centerleder til Særcenter Øst

    Fuldtid

    Sjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Stationsvej 36, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job